Jens-Christian husker tydeligt, hvordan journalisten fortalt om en særlig aften i Aalborg.
Festlig, begavet og skarp.
Sådan beskriver Jens-Christian Wandt sin gode veninde Lise Nørgaard.
50 års aldersforskel holdt på ingen måder de to fra at udvikle et helt unikt venskab gennem årene.
- Jeg lærte Lise at kende i året 1996, da vi begge var inviteret til en udstilling på Statens Museum for Kunst, hvor modeskaberen Erik Mortensen udstillede sine kreationer, og Dronningen åbnede udstillingen, fortæller Jens-Christian Wandt.
- Jeg er jo en høj mand og Lise er en mindre dame, så hun spurgte mig hele tiden; "hvad sker der nu, du kan jo se det", griner han.
Efter udstillingen gik de to ud i cafeen for at få en kop kaffe, og det var starten på et langt venskab.
Mange minder
Samme år, som de to mødtes, blev Jens-Christian Wandt 30 år, og her fik Lise Nørgaard en invitation.
- Lise blev 80 året efter, hvor jeg også var inviteret med, og jeg husker særligt den fødselsdag, hun holdt for de nærmeste hjemme i København. Jeg sad mellem Lise og Helle Virkner, og ved siden af hende sad Erik Balling. Det var jo fantastisk at sidde og høre deres samtaler, fortæller Jens-Christian Wandt.
Han var også inviteret med til hendes 100 års fødselsdag, hvor konditerriet La Glace ønskede at hylde journalisten med en særlig kage.
- Jeg blev kontaktet af La Glace, som ville lave en Lise Nøregaard kage, og så ville de gerne have, at jeg spurgte hende, fordi hun nemmere kunne sige nej til mig. Hun svarede med det samme, at hun jo hader kager, fordi hun godt vidste, at søde sager feder, og det er en ting, som altid har fulgt hende, også til sidst når vi besøgte hende, ville hun ikke have søde sager, forklarer Jens-Christian Wandt.
Før hun kom på plejehjem, ville hendes veninder gerne komme forbi med kaffe og brød, men det gad hun satme ikke
Jens-Christian Wandt
- Det endte dog med, at hun sagde ja, fordi de ville give indkomsten til et godt formål, og der sagde hun med det samme, at så skulle pengene gå til Danner, fordi det fyldte meget for hende, at kvinder havde rettigheder.
Jens-Christian Wandt var med til at hente Lise Nørgaard og bringe hende til La Glace, og her kom han også med en lille opsang til den kagehadende fødselar.
- Jeg fortalte hende; "lige meget hvad, er du nødt til at synes, den her kage er vidunderlig, for der står en konditor, der er rigtig spændt på din reaktion", griner han.
- Hun endte med at spise hele kagen og sagde også, at den var rigtig god, så det hele endte godt.
En festlig kvinde
Fødselsdagene var langt fra de eneste fester, som Jens-Christian Wandt og Lise Nørgaard deltog i. Generelt beskriver lederen for Verdensballetten nemlig journalisten, som værende en festlig kvinde.
- Før hun kom på plejehjem, ville hendes veninder gerne komme forbi med kaffe og brød, men det gad hun satme ikke. De kunne komme forbi til en drink, fortæller Jens-Christian Wandt.
- Hun var generelt frisk og gik til frokost- og middagsaftaler til det sidste. Hun havde nok to-tre frokostaftaler om ugen, og hun var aldrig til at drive hjem, griner han og forklarer, at de to engang var gået hjem mellem klokken et og to om natten, selvom Lise Nørgaard dengang var over 100 år gammel.
Meget begavet
Udover det festlige humør husker Jens-Christian Wandt også Lise Nørgaard som en kvinde med utrolig stor viden.
- Hun var meget skarp, fordi hun jo havde levet i en periode, hvor der er sket allermest. Det er vildt alt det, hun har oplevet de sidste 100 år. Hun var fuldstændig opdateret på, hvad der skete i verden både politisk og kulturelt, og da jeg sidst besøgte hende, sad hun med hovedet helt oppe i skærmen, fordi hun skulle følge med i regeringsforhandlingerne.
Hun havde nok to-tre frokostaftaler om ugen, og hun var aldrig til at drive hjem
Jens-Christian Wandt
Lise Nørgaards begavethed var også noget af det, som Jens-Christian Wandt særligt nød, når det kom til deres venskab.
- Det var jo vanvittig berigende, og der var mange ting, som jeg også sørgede for at spørge hende om, fordi hun ligesom havde oplevede tingene. Man lærte virkelig noget.
Sidste stund sammen
Efter Lise Nørgaard kom på plejehjem, sørgede Jens-Christian Wandt stadig for at besøge hende, så ofte han kunne.
- Vi forsøgte at ses en gang om måneden, og det lykkedes vi egentlig godt med.
- Sidste gang jeg besøgte hende var få uger før jul, hvor en af sygeplejerne kom med hendes nye bog, som vi to åbnede sammen. Det var første gang, at hun så sin sidste bog, og det var rigtig sjovt at være med til, fortæller han.
Selvom venneparret har oplevede utrolig meget sammen, så lykkedes det aldrig for dem at komme afsted til Skagen - og Nordjylland - sammen, på trods af at Jens-Christian Wandt selv bruger adskillige timer i det nordligste Nordjylland hver sommer.
- Vi har tit talt om at lave noget i Skagen, men det blev desværre aldrig til noget, og de sidste fem år kunne hun ikke rigtig rejse så meget, fortæller han, mens han dog tydeligt husker en særlig aften i Aalborg.
- Til gengæld talte hun meget om en aften, hun var i Musikkens hus i Aalborg med Cecilie Frøkjær. Hun snakkede meget om, hvordan publikum havde modtaget hende med varme, og hvordan hun var blevet meget rørt over det. Hun nævnte det som en meget stor oplevelse, og det var faktisk en af hendes sidste optrædener foran et publikum, slutter han.
