Panik på Aggersundbroen
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Russisk coaster faretruende tæt på kollision med Aggersundbroen.
Den strandede russiske flodpram var her i formiddag tæt på at kollidere med Aggersundbroen, da den blev bragt flot. Broarbejder flygtede.
Den russiske flodpram Volgo-Balt blev til formiddag bragt flot. Men da prammen skulle vendes med retning mod Thisted i sejlrenden, så gled den faretruende tæt på Aggersundbroen - kun 100 meter var den fra at ramle ind i broen.
- Jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne og løb hvad remmer og tøj kunnde holde, siger broarbejder, Lasse Thygesen, der var i gang med at vedligeholde broen.
- Jeg var ikke decideret bange, men for en sikkerhedsskyld løb jeg i land, siger Lasse Thygesen.
Brovagten så også bekymret til og har en forklaring på nærved-ulykken.
- Den type pram har simpelthen ikke nok makinkraft, siger Martin Johansen, Brovagt, Aggersundbroen.