Pårørende indstiller eftersøgning

De frivillige, der i snart en uge har ledt efter 28-årige Lars Svendsen, indstiller nu deres eftersøgning.

28-årige Lars Svendsen fra Aalborg Øst har været forsvundet siden sidste fredag, og familie og venner har ledt intenst efter ham siden tirsdag, men nu stopper eftersøgningen.

Det skriver nordjyske.dk.

Det er Lars Svendsens mor, der har besluttet at de frivillige skal indstille eftersøgningen. Hun forklarer, at det er hårdt for familien, når der hver dag bliver ledt, uden at der kommer nye oplysninger frem.

Lars Svendsen er ikke set siden natten til lørdag 14. april, hvor han havde været i byen med nogle venner. Tidligt om morgenen den lørdag blev en person set falde i Limfjorden, og politiet formoder, at der kan være en sammenhæng til Lars Svendsens forsvinden.


Seneste nyt

fra Nordjylland