Pas på: Risiko for tæt tåge

Det lunere vejr giver pletvis risiko for tæt tåge på de nordjyske veje.

Danmarks Meteorologiske Institut har netop udsendt advarsel om tæt tåge i regionen. 

Der er risiko for tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter. Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld.

Kør forsigtigt og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt.

Grunden til den tætte tåge er, at der bag  den front, som har givet sne flere steder i nat, strømmer varm luft til fra Nordsøen. Når den varme luft møder den kolde jordoverflade, dannes der skyer i form af tåge. 

Vinden bliver i det vest- og sydvestlige hjørne de næste par dage, derfor er der risiko for tåge frem til tirsdag. 


Seneste nyt

fra Nordjylland