Personligt interview: Joakim på hjemmebane

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hækken omkring familien Mæhles hus står skarpt klippet. Vasketøjet hænger på terrassen og tørrer i sommersolen. Hunden Kenzo tager imod i døren, skarpt efterfulgt af mor Annemette.

- Joakim er lige i bad, meddeler hun. Han har været nede at træne i det lokale motionscenter.

Kenzo viser os vej til baghaven. Joakim Mæhle kommer ud af havedøren og byder os velkommen til Østervrå. Vi sætter os til rette i havemøblerne overfor hinanden. Jeg havde egentlig forberedt en masse spørgsmål på forhånd. I stedet blev det til en ærlig snak mellem to fodboldglade nordjyder.

- Det er dejligt at være hjemme. Det har været tiltrængt med pusterum efter en lang sæson. Og selvfølgelig EM, fortæller han.

Fra sit børneværelse i forældrenes hus kan Joakim fortjent slå benene op og holde sommerferie. Han er på hjemmebane, omgivet af sine brødre og barndomsminder. I går var han på besøg ved naboen.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange vinduesruder, vi har smadret her på vejen, griner han.

Mæhles fodboldstøvler er naturligvis kommet med til Østervrå. - Det kan jo være, at der skal trilles lidt bold på stadion i hjembyen, som Joakim Mæhle siger.
Mæhles fodboldstøvler er naturligvis kommet med til Østervrå. - Det kan jo være, at der skal trilles lidt bold på stadion i hjembyen, som Joakim Mæhle siger.
Foto: Søren Nielsen

Det er basen hos forældrene Ole og Annemette, der har banet vejen for Joakims succes. Far Ole var træner for Joakim i mange år. Brødrene og barndomsvennerne tillægger han også en del af æren.

- Min far var en legende på førsteholdet i Østervrå. Jeg lytter stadig til de råd, han sender mig, selvom niveauet måske ikke helt er det samme, smiler han.

Joakim har mærket byens støtte hele vejen gennem Europa. Han ville gerne have oplevet stemningen omkring fodboldfesten, men har fulgt med gennem vennernes Skype-beretninger og i medierne.

- Jeg har ikke kunne læse et eneste medie uden at se Østervrå være nævnt. Sammenholdet her i byen har været lidt ligesom det, vi har på landsholdet. Det har betydet meget at gøre folk så stolte, fortæller han.

Da jeg spørger ind til hans gennembrud i EM-slutrunden, griner Joakim ydmygt. Han kan heller ikke helt selv forstå det. Han ved bare, at det har været specielt.

- Jeg har fået flere beskeder fra folk, som mener, at det har været lige så stort som i ’92. Det ved jeg ikke, for jeg ikke var født dengang. Men vi havde aldrig kunnet forestille os, at det skulle blive så stort, og at vi kunne få så mange danskere til at være med.

Mogens og Mæhle i forældrenes baghave i Østervrå
Mogens og Mæhle i forældrenes baghave i Østervrå
Foto: Søren Nielsen

EM 2020 fik dog en ambivalent afslutning, hvilket også kendetegnede slutrunden for Danmark. Et stort mirakel i skyggen af en tragedie.

- Det var med blandede følelser, at jeg tog fra kampen mod England. Efterfølgende har jeg været stolt og tilfreds, men det var en uretfærdig afgørelse. Fodbold er jo følelser og passion, så det var jeg ret berørt over, reflekterer han.

Han fortæller også, hvordan familien og vennerne var en stor støtte for ham efter Christian Eriksens kollaps. Han havde behov for at komme ud af landsholdets boble og grine lidt igen.

På villavejen udenfor nummer 17 holder Joakims bil med bogstavet ’I’ på nummerpladen. Han og en kammerat har kørt den 17 timer lange tur fra Bergamo i Italien til Vendsyssel. Jeg spørger til transferrygter, og hvad der nu skal ske. Joakim griner bare. Han synes, det er sjovt at følge med i. Men han er faldet godt til i klubben Atalanta.

- Den bil skal køres tilbage til Italien igen, insisterer han og smiler.

Interviewet lakker mod enden. Vores snak er stukket af i samme tempo, som da Joakim strøg op ad sidelinjen på landsholdet. 23 minutter med den mest sympatiske nordjyske gut. 

Jeg glæder mig allerede til at se ham til VM på storskærm i Østervrå.