- Det er fantastisk, at det, jeg har lavet hele livet, bliver anerkendt på den måde. Det er da fint.

Sådan lyder det fra Peter Madsbøll, efter at hans viden og kunnen er blevet optaget på Unescos fornemme liste.

Peter Madsbøll er skibsbygger i Slettestrand, og det er netop det, han kan med de særlige klinkbyggede træbåde, der høster stor international anerkendelse.

- Det er ikke båden som sådan, der er udpeget – det er altså ikke, som det man normalt forbinder med at blive udpeget - for eksempel Roskilde Domkirke, det er selve den viden og de kompetencer, der ligger omkring det at bygge båden, altså bådbyggernes viden, forklarer Kirsten Monrad Hansen, der er etnolog og formidlingsmedarbejder i foreningen Han Herred Havbåde.

Foreningen Han Herred Havbåde har etableret et bådebyggeri og kystkulturcenter, der fungerer som et aktivt center omkring restaurering, nybygning, kopibygning, vedligeholdelse, udforskning, formidling, uddannelse og sejlads med havbåde og andre bådtyper i traditionen af klinkbyggede fartøjer.

Brug for fleksible både på stranden

Og netop i Slettestrand trækker fiskerne stadig deres klinkbyggede kystbåde op på strandene efter havfiskeri. Og på træbådsværfterne viderefører erfarne bådebyggere kendskabet til at bygge og vedligeholde de traditionelle træbåde.

- Når man klinkbygger, så er det med lette tynde planker, der bliver nittet sammen, og det gør, at man får sådan et skib, der er fleksibelt og kan tåle nogle belastninger. Modsat et skib, der er bygget tungt og svært ikke kan tåle noget, forklarer Thomas Højrup, der er bestyrelsesformand for Han Herred Havbåde og formand for kystfiskerlauget.

- Det har vi brug for her på stranden. Vi har brug for lette og stærke skibe, tilføjer han.

Teknikken er gammel og anerkendt

Teknikken er et par tusinde år gammel. Og med optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv anerkender det internationale samfund, at det at kunne bygge og bruge de nordiske, klinkbyggede både, skal bevares for eftertiden.

Nordens klinkbyggede træbåde - og traditionerne omkring dem - er nu officielt anerkendt af Unesco som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer. 

En tradition, der har sat markant aftryk

I Norden har man både før og efter vikingetiden bygget træbåde efter den særlige metode, der er kendetegnet ved, at de langsgående planker overlapper hinanden i yderkanterne, og her holdes samlet med syninger eller skibsnagler. 

Båden afstives derefter indvendigt med tilpassede træstykker, der udgør bådens ribben. 

Denne byggemetode kaldes klinkbygning, og i dag er det kun i Norden, at traditionen med at bygge efter denne metode stadig er i brug.

Klinkbygning har domineret den nordiske bådtradition, siden de første både med plankesider blev skabt for årtusinder siden. I den tid er der bygget utallige klinkbyggede både til fiskeri og til transport af varer og mennesker.

Det helt unikke er, at der i dag stadig bygges træbåde efter den ældgamle klinkbygningsmetode over hele det nordiske område. 

Dog ikke nær så mange som før, så antallet af klinkbyggede både er kraftigt formindsket gennem de senere år. 

Fordomme om middelalderskibene

Hos Nordjyllands Kystmuseum glæder man sig over, at de nordiske klinkbådstraditioner nu er blevet optaget på Unescos liste over umisteligt immateriel kulturarv. 

For på Kystmuseet Bangsbo, der hører under Nordjyllands Kystmuseum, kan man blandt andet se Ellingåskibet, der er et velbevaret eksempel på et klinkbygget skib fra 1163. 

- Det er en almindelig udbredt fordom, at middelalderskibene ikke var lige så flotte og avancerede som vikingeskibene. Det er en fordom, som Ellingåskibet langt hen ad vejen udfordrer. Skibet har mange skibsbygningsmæssige detaljer, som er mindst lige så forfinede som i det 130 år ældre vikingeskib Skuldelev 1, der står på Vikingeskibsmuseet, og der er også mange byggetekniske træk, som peger bagud til vikingetiden. 

- Ellingåskibet repræsenterer således klinkbygningstraditionens overgang fra vikingeskibet til middelalderskibet med dets væld af fine detaljer, så det er et enestående stykke kulturarv, som vi har udstillet her på Kystmuseet Bangsbo, siger Jan Hammer Larsen, der er museumsinspektør og marinarkæolog hos Nordjyllands Kystmuseum.

Optagelse forpligter

Optagelsen af de nordiske klinkbygningstraditioner på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv skal øge fokus på at bevare viden om traditionen, håndværket og brugen af de klinkbyggede både.

Og optagelsen på listen forpligter.

Med den har alle de nordiske lande lovet at videreføre den levende, maritime kulturarv til kommende generationer.

Staterne skal blandt andet træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af den immaterielle kulturarv, der findes på deres territorium med deltagelse af lokalsamfund, grupper og relevante ikke-statslige organisationer og for at sikre levedygtigheden af den immaterielle kulturarv, herunder identifikation, dokumentation, forskning, bevarelse, beskyttelse, fremme, forbedring, overførsel og uddannelse samt genoplive de forskellige aspekter af denne arv.