Pige blev forsøgt bortført

En pige på 14 år blev ved middagstid tirsdag forsøgt bortført i Jerslev af en mand, som politiet nu gerne vil vide mere om

Det var en godt 30-årig mand, som ved Toftegaardsskolen i Jerslev ville bortføre pigen. Hun er i erhvervspraktik i skolens fritidsordning og sad på tidspunktet også spiste sin madpakke, da en mand kom forbi og bad hende følge med ham hjem.

Pigen nægtede imidlertid, hvorefter manden - ifølge pigens udsagn - forsøgte at slæbe af sted med hende. Hun fik kæmpet sig fri og manden forsvandt.

Hos Nordjyllands Politi vil man gerne vide mere om manden, som bliver beskrevet som kortklippet dansker med sort læderjakke og cowboybukser.

Det er politiet i Brønderslev som nu har overtaget sagen. De hører gerne fra vidner, som kan ringe på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland