Pløjede havebed op med bil

Et ægtepar fra Sindal fik sig en overraskelse, da en bil sent onsdag aften pløjede ind i deres have. Og det er ikke første gang, det sker.

Klokken halv tolv onsdag aften pløjede en bil ind igennem en hæk og endte i en have på Frejasvej i Sindal. Bilen fik ved uheldet rykket det ene dæk af.

Da Nordjyllands Politi kom frem til stedet, var føreren af bilen imidlertid forsvundet. Politiet ledte efter den forsvundne bilist i flere timer, men uden held. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Michael Hæstrup.

For familien på Frejasvej er det snart hverdagskost, at de får ubudne gæster i haven. Det er nemlig anden gang de oplever, at en vildfaren bilist ender inde i deres have.


Seneste nyt

fra Nordjylland