Pokalkamp flyttes fra Lystrup til Aalborg

Lystrup I.F. kan af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde ikke kan afholde den kommende pokalkamp mod AaB. Til kampen er også frivillig entre.

Det kan være en stor mundfuld at få besøg af en superligaklub, det må Danmarksserieholdet Lystrup I.F. sande. Derfor flyttes sekstendelsfinalen, der afvikles 29. september klokken 18, til Nordjyske Arena.

Til pokalkampen er entreen gratis, og i stedet kan fodboldgæster donere penge til European Club Association velgørenhedsinitiativ for flygtninge "90 minutes for hope".

- På denne måde læner vi os op af ECA's initiativ, men vi lader den enkelte tilskuer på Nordjyske Arena selv beslutte, om man ønsker at donere penge, hvilket i denne politisk ømtålelige sag har været en vigtig og afgørende pointe for os, fastslår Stephan Schors, AaBs administrerende direktør.


Seneste nyt

fra Nordjylland