Politi jagter fortsat røvere

 Politi jagter fortsat røvere

Nordjyllands Politi mangler det afgørende spor for at kunne anholde de tre røvere, som ved 18-tiden torsdag slap af sted med et større pengebeløb fra Jyske Bank i Hobro.

I øjeblikket er politiet ved at afhøre vidner og kigge overvågningsvideo igennem for at se, om der skulle dukke nye spor op i sagen.
Man mangler fortsat at finde den bil, som røverne stak af i. Det drejer sig om en VW Passat med de stjålne nummerplader: YZ 45 864.
- Vi har fået et par henvendelser, men der er ikke afgørende nyt, fortæller vicepolitikommissær hos Nordjyllands Politi, Johan Nielsen, til TV2/Nord.
Han vil ikke oplyse om hvor mange penge røverne slap af sted med, men kun at det drejer sig om et større beløb.


Seneste nyt

fra Nordjylland