Politiet advarer: Der er glat på vejene

Pas på i trafikken, lyder det fra Nordjyllands Politi efter flere mindre glatføreulykker.

Her til aften er der meget glat på de nordjyske veje. Politiet advarer bilister, der skal ud og køre.

Ligesom lørdag aften er der nu isslag igen på de nordjyske veje.

Nordjyllands Politi melder om flere små ulykker, der relaterer sig til glat føre. Både ved Hobro, Farsø og Aabybro har der været glatføreulykker allerede.

 Nordjyllands Politi  supplerer overfor TV2 Nord:

- Der er glat over det hele, så man skal virkelig passe på derude, siger vagtchefen.

Også lørdag aften skete der en række mindre glatføreulykker.


Seneste nyt

fra Nordjylland