LIGE NU:

Politiet advarer mod tyveri af airbags

En bande med speciale i tyveri af airbags hærger i øjeblikket Nordjylland advarer Nordjyllands Politi.

Natten mellem mandag den 12. og tirsdag den 13. maj blev der lavet hele 12 indbrud i biler i Brønderslev, hvor der blev stjålet airbags. Natten efter gik turen til Aars, hvor tyvene opbrød seks biler, og fik airbagsene ud af fem af dem - ved den sidste bil gik alarmen i gang og skræmte tyvene væk.

Igen den 15. maj blev der anmeldt to tyverier af airbags fra biler i Løgstør. I hele Jylland er der stjålet 58 airbags i de sidste tre måneder.

Oversigten viser, at det hovedsaligt er biler af mærkene Skoda, VW og Seat det går udover.