En 69-årig dement mand forsvandt tirsdag formiddag, da han var ude at gå med sin hund i Gøttrup, sydvest for Fjerritslev.
Nordjyllands Politi efterlyser nu en 69-årig dement mand, efter at han tirsdag formiddag forsvandt, da han var ude at gå tur med sin hund.
Manden forlod sin bopæl på Bjergvangsvej i Gøttrup omkring klokken 08.30. Han havde taget sin hund med ud at gå, men vendte ikke hjem igen.
Manden beskrives som 170 cm. høj. Han er almindelig af bygning. Han er iført både grøn jakke, grønne bukser og grønne gummistøvler.
Hans hund er en lille hund af racen Foxterrier. Den er sort og hvid.
Nordjyllands Politi hører gerne fra folk, der mener at have set manden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.