Politiet kommer med advarsel efter morgenens første uheld

Ifølge DMI er det først mellem klokken 9 og 10, at temperaturen sniger sig over frysepunktet i Nordjylland.

Nordjyllands Politi har en klar opfrodring denne morgen, hvor der flere steder er snedække i det nordjyske og temperaturer vel under frysepunktet. 

- Pas på de glatte veje! 

Sådan lyder det fra vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen her til morgen. 

Nordjyllands Politi har i de tidlige morgentimer allerede været ude ved den første ulykke, som skyldes den glatte vejbaner. Det skete på motorvejen i nærheden af Støvring, hvor en bilist var på vej syd på. 

Føreren mistede herredømmet over billen, der snurrede rundt på motorvejen og knaldede ind i autoværnet. Heldigvis var det blot bilen, der led overlast i solouheldet. 

Flere uheld

Senere var den gal igen - her var det et solouheld på den nordjyske motorvej ved Svendstrup i sydgående retning, hvor en 23-årig kvinde på grund af det glatte føre mistede herredømmet over bilen. 

Det resulterede i, at hun ramte autoværnet og skøjtede tværs over kørebanen ind i autoværn på den anden side. Kvinden blev hentet med ambulance og kørt til tjek, men kom ikke alvorligt til skade.

Uheldet skete lidt over syv og resulterede i noget kø på strækningen, hvor et spor forblev åbent under oprydningen. Under en time efter var der ryddet og trafikken kørte igen.


Seneste nyt

fra Nordjylland