Politiet maner til besindighed

Den 21-årige mand, der i går flygtede fra psykiatrisk afdeling på Aalborg Sygehus er ganske vist farlig, men ikke nødvendigvis voldelig.

Den 21-årige psykiatriske patient fra Aalborg Sygehus' retspyskiatriske afdeling er ganske vist farlig, men Nordjyllands Politi kommer nu bekymrede borgere i forkøbet.

- Når vi betegner ham som farlig, så er det på grund af de ting, han tidligere har begået og den måde, hans flugt forløb på. Men der er intet konkret, der indikerer, at han vil gøre noget voldeligt nu og her, siger vagtchef Peter Redder til Tv2/Nord.

Nordjyllands Politi har fået flere henvendelser på manden, men det har været ikke været nogen, der har ført til mere.

- Hvis vi får en konkret henvendelse, så rykker vi ud, siger vagtchef Peter Redder.


Seneste nyt

fra Nordjylland