Politiet tættere på opklaring af voldssag
Politiet håber nu at være tæt på at opklare en større voldssag i Aalborgs Jomfru Ane Gade.
Det oplyser P4 Nordjylland.
Den 23. januar blev en 40-årig mand fra Fjerritslev overfaldet af flere mænd på Mr. Tequila. Politiet ha uden held ledt efter gerningsmændene, fordi offeret var så hårdt kvæstet, at han ikke kunne afhøres.
Men nu er det lykkedes, og ifølge politiet har offeret nævnt et konkret navn.
- Før vi skrider til en anholdelse, vil vi dog gerne have bekræftet fra andre, at den nævnte mand var med til at overfalde den 40-årige, siger vicepolitikommisær Jens Møller Søgaard fra Nordjyllands Politi til P4 Nordjylland.
Ifølge politiet var der formentlig tale om et internt opgør i rockergruppen Bandidos.
Offeret kender ikke de øvrige overfaldsmænd, men politiet håber, at flere afhøringer af vidner kan kaste nogle navne af sig.
Se tidligere http://tv2nord.dk/default.asp?PageID=4&ProgrammePartID=126004&ProgrammeDate=24-01-2008&Start=00:02:35&Duration=00:01:32&FileName=240108.wmv" title="Rockeropgør">indslag om sagen