Natten mellem mandag og tirsdag blev en hvid pony af racen Welsch udsat for grov mishandling.
Ponyen opholdte sig på en ejendom på Skovmosevej i Rørbæk i Rebild Kommune.
Ejeren opdagede, at ponyen var smurt ind i blod ved halen og lårene, da den skulle lukkes ud tirsdag formiddag. En ukendt gerningsmand har stukket en form for en genstand op i ponyens skede, som er voldsomt skamferet.
Vicepolitiinspektør Jørgen Villadsen fra Nordjyllands Politi i Hobro vil meget gerne høre fra folk, som har set mistænkelige biler eller personer færdes i området omkring gerningstidspunktet.
Politiet i Hobro kan kontaktes på 96 57 14 48.