Pressede drenge til røveri

To 19-årige mænd fra Sæby er nu anholdt i røverisagen fra lørdag aften. De vil nu blive sigtet for at have presset to drenge til at begå væbnet røveri.

Lørdag aften truede to drenge på bare 15 og 16 år sig til 2000 kroner i en grillbar i Sæby. Drengene truede med en kniv for at få pengene udleveret. Men de blev pågrebet kort tid efter.

Og søndag over middag anholdt politiet så to 19-årige mænd også fra Sæby. De bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag - sigtet for medvirken til røveri.

Det er angiveligt dem der har presset de to drenge til at begå røveriet. Men den 15 og 16-årige kan alligevel se frem til en sigtelse for røveri.


Seneste nyt

fra Nordjylland