Nordjyderne skal have ekstra mange penge op af lommerne. I juli måned sætter inflationen nemlig endnu en gang nye rekorder.

Priserne er steget 8,7 procent, og det er den højeste stigning i Danmark siden 1983.

- Vi, som forbrugere, må virkelig se os om, fordi økonomien ikke rækker til lige så meget i dag, som den gjorde sidste år, siger Ida Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea.

Flere i RKI

Det er især forbrugsvarer, der er steget i pris. Og det er noget, der kan mærkes i de danske hjem. De høje priser giver en ekstra regning på 30.000-35.000 kroner om året hos en gennemsnitlig husholdning, hvis de køber samme mængde varer, som de gjorde sidste år. 

- Vi ser en tendens til, at forbrugerne nu begynder at skære ned mange steder. Det sker, når vi tanker bilen med benzin, men også når vi er i supermarkedet. Her kigger vi nu i stedet efter discountvarer, siger Ida Moesby.

Den høje inflation har også medført, at der for første gang i otte år er kommet flere i RKI, der er registeret med dårlige betalere, fortæller forbrugerøkonomen.  

- Der er mange flere, der har gældsproblemer og ikke kan betale deres regninger. Det er konsekvensen af, at priserne er så høje. Der er mange, der ikke kan følge med.  

Prisboom på smør

De 8,7 procent, som inflationen ligger på nu, er 0,5 procentpoint højere end i juni.

Inflationen udregnes som et vægtet gennemsnit af prisstigningerne hen over et år på en række varegrupper som fødevarer, energi, restaurantbesøg og tøj. 

Det er særligt fødevarer, elektricitet og brændstof, der trækker indekset opad. Kategorien mælk, ost og æg er steget med 24,5 procent på et år. 

Her kan du se, hvilke fødevarer der er steget mest: