Profiler og sejr til Vendsyssel
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
To brasilianere og en polak blev lørdag præsenteret som nye spillere i Vendsyssel Håndbold
Det har været en hård start for oprykkerne Vendsyssel i damehåndboldens første division. Ikke blot har det unge hold været hårdt matchet i nærmest alle kampe, de har også været hårdt plaget af skader.
Derfor var direktør Jan Hansen også godt tilfreds, da han i dag kunne præsentere tre nye spillere på holdet. Marianna Costa og Larissa Fais fra Brasilien og målvogteren Marta Piertrzak fra Polen. De tre er i et samarbejde med idrætshøjskolen i Brønderslev kommet til Danmark for at udvikle sig håndboldmæssigt.
- De er alle unge og talentfulde spillere der kan gå fint ind på vores hold. De har den rigtigte indstilling til at arbejde hårdt, så jeg er sikker på de bliver en gevinst for holdet, siger Jan Hansen til TV2/Nord.
De tre var ikke med, da Vendsyssel i dag vandt sikkert 30-23 hjemme over Roskilde.