Protestlejr kan fejre et års dag
Modstanderne af Totals prøveboringer efter skifergas ved Dybvad har i nu et år haft lejr nær boretårnet. Det markerede de torsdag.
Aktivister har haft protestlejr ved siden af energigiganten Totals boretårn i Dybvad i præcis et år. Det markerer de i dag.
Omkring 200 aktivister og lokale fra området ved boretårnet i Dybvad er i dag samlet for at markere, at det nu er et år siden, de slog lejr.
TV2/ Nord sender fra lejren i aften klokken 19.30. Vi hører to af aktivisterne, om det har været tiden og protesterne værd. Energigiganten Total er fortsat i gang med prøveboringerne efter Skifergas.
Mange af aktivisterne har på skift været i området siden 30. juli 2014. Først kæmpede gruppen for at få Frederikshavn Kommune til at stoppe prøveboringerne. Men uden held. Da ansvaret for boringerne overgik til staten, lykkedes det heller ikke at få stoppet planerne.
I april 2015 krydser 21 aktivister fra Greenpeace hegnet til den anlagte boreplads, og fire af dem kravler til tops. I 21 timer, og med bevogtning af politi, sidder de i protest i tårnet.
Protestlejren har fået stor politisk opmærksomhed. Partiformand i SF, Pia Olsen Dyhr, startede sin valgkampagne i lejren for at vise sin støtte. Modsat lød det det både fra Venstres Lars Løkke og Socialdemokraternes Helle Thornins Schmidt, at de ikke har til hensigt at forsøge at stoppe prøveboringerne.