Pumaen fortsætter i USA

Den tidligere nordjyske målmand Jimmy Nielsen forlænger sin kontrakt med Sporting Kansas City.

Tidligere på året blev Jimmy Nielsen kåret som årets bedste spiller i hans amerikanske klub, Sporting Kansas City. Nu har den tidligere AaB-keeper, der går under kælenavnet Den Hvide Puma, forlænget sin kontrakt med klubben, så den løber frem til 2013 med mulighed for at forlænge til 2014.

- Der var aldrig tvivl om, at jeg gerne ville blive, efter Peter (Peter Vermes, cheftræner, red.) fortalte mig, at han gerne ville have mig her, siger Jimmy Nielsen til klubbens hjemmeside.

Jimmy Nielsen spillede i AaB frem til 2007. Da han sagde farvel til klubben havde han spillet 398 kampe i rødt og hvidt.


Seneste nyt

fra Nordjylland