Radikal lokalformand: - Forkort genoptjeningskravet

Nordjysk lokalformand for Radikale Venstre langer ud efter sin partiformand. Genoptjeningsperioden skal forkortes.

En lang række medlemmer af Radikale Venstre langer fredag i Politiken ud efter partiformand Margrethe Vestager og dagpengereformen, der halverede dagpengeperioden og fordoblede genoptjeningsperioden.

En af de radikale politikere, der i avisen kritiserer Vestager er lokalformand i Aalborg Keld Kollerup.

- Det er en rigtig dårlig løsning, man har fundet. Det er meget lidt attraktivt at tage et kort job, fordi det er næsten uoverskueligt at blive dagpengeparat igen. Derfor bør man forkorte genoptjeningsperioden ganske gevaldigt, siger han til Politiken.

Margrethe Vestager vil overfor Politiken ikke kommentere sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland