Radikalt generationsskifte i Nordjylland

Den kun 20-årige Elise Patricia Rasmussen blev mandag aften valgt som ny folketingskandidat for det Radikale Venstre i Brønderslev-kredsen.

Elise Patricia Rasmussen er dermed den yngste radikale kandidat i hele Danmark.

Hun er født i Frederikshavn, men har boet hele sin barndom i Brønderslev-kredsen. Til daglig læser hun jura på Aalborg Universitet, men bruger derudover al sin tid på det politiske arbejde. Hun er formand i Radikal Ungdom Aalborg, og er ordfører for kultur, ret og etik, og en af hendes politiske mærkesager er netop også retspolitikken.

- Jeg sætter vores frihedsrettigheder meget højt, og det er sørgeligt at se, at frygten for terror tilsidesætter disse rettigheder. Retsstaten som vi kender den bliver undergravet dag for dag, og for hver gang der vedtages nye terrorbestemmelser, opsættes flere kameraer, eller PET får øgede beføjelser forsvinder borgernes retssikkerhed bid for bid, siger den nyvalgte folketingskandidat i en pressemeddelelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland