Rambuktyveri i Frederikshavn

Mandag nat brød to yngre mænd ind i en guldsmedeforretning i Frederikshavn. De to personer er nu anholdt af politiet

Klokken godt 02.00 natten til tirsdag kørte to mænd, der er født i henholdsvis 1985 og 1982, ind i en guldsmedebutik i Danmarksgade i Frederikshavn med en bil. Nordjyllands Politi i Frederikshavn betegner indbruddet som et rambuktyveri.

En stjålet bil blev kørt igennem vinduet, og maskerede mænd slap væk med indholdet af flere bakker med smykker, oplyser politiet.

De to blev anholdt efter tyveriet i en anden stjålet bil. De havde masker med sig i bilen, men ingen tyvekoster. De fremstilles tirsdag eftermiddag i grundlovsforhør i Frederikshavn.


Seneste nyt

fra Nordjylland