Rasmus får hjælp af sine heste til at lære at læse
Kan en særlig interesse lære en ordblind at læse? Den kan i hvert fald hjælpe gevaldigt på vej, hvis man spørger Rasmus Enghaven. Han er 15 år og ordblind - og hans store interesse er trav.
Kan en særlig interesse lære en ordblind at læse? Den kan i hvert fald hjælpe gevaldigt på vej, hvis man spørger Rasmus Enghaven. Han er 15 år og ordblind - og hans store interesse er trav.
15-årige Rasmus Enghaven er dobbelt dansk mester i ponytrav. I weekenden skal han til DM igen. Den unge travkusk har ikke bare oplevet succes på banen.
Hans fritidsinteresse har også hjulpet ham i skolen, hvor Rasmus ellers havde det svært.
Han blev motiveret for at lære at læse for at se, hvem hans konkurrenter var, når han var til travløb. Det har smittet af på indsatsen i skolen.
- Det kan vist godt skrive under på, at det er noget, der interesserer mig, og det, tror jeg da, er det, der er en del af at min læseevne er blevet bedre, siger Rasmus Enghaven.
- Det er fantastisk, at han på den måde faktisk har lært sig selv en del, siger Torben Enghaven, der er far til Rasmus.
Efter sommerferien venter 9. klasse og kampen mod bogstaverne.
- Og så skal jeg jo gå mere op i skolen mere end jeg går op i hestene, lyder det fra Rasmus.
Rasmus tvivler på, at han nogensinde kommer til at læse tykke bøger, men han er glad for, han nu er blevet meget bedre til at læse, så han også kan følge med i travnyhederne på nettet.
For det med heste, det er det altoverskyggende for Rasmus - og der han har nogle særlige evner, for han er blandt landets bedste travkuske.
Og drømmen er klar, han vil være professionel travkusk.