Rasmus Prehn (S) kræver samråd om Galathea

Druk og besøg hos prostituerede. Alvorlig kritik af søværnets mandskab om bord på Galathea-ekspeditionen. S vil have samråd om sagen.

Beskyldninger om druk og prostitution på
Galathea-ekspeditionen får Socialdemokraterne til at kalde videnskabsminister Helge Sander (V) i samråd.

En fortrolig rapport fra Jyllands-Posten beretter om massivt druk hos søværnets mandskab både dem i uniform og civil.

- Jeg synes, at det lyder voldsomt, hvis det er noget, som har fundet sted om bord på et offentligt forskningsskib. Derfor vil jeg kalde ministeren i samråd, siger forskningsordfører Rasmus Prehn (S), der især hæfter sig ved, at der har været skoleelever
om bord.

Søværnets Operative Kommando (SOK) kan ikke genkende kritikken og undrer sig over, at det ikke er kommet frem, når der har været mere end 30 journalister om bord.
Mandag afleverer SOK en redegørelse om sagen.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland