Rebild afviser anklager

Rebild Kommune afviser anklagerne om at have brudt loven i forhold til bostedet Skovhuset.

Direktøren i Landsforeningen af Opholdssteder kritiserede Rebild Kommune i kraftige vendinger den 14. december.

Han mente ikke, at Rebild Kommune levede op til de lovmæssige krav om tilsyn, efter det kom frem at flere unge havde beskyldt leder af bostedet Peter Back for magtanvendelse, uden at Rebild Kommune efterfølgende skred ind.

Borgmester i Rebild Kommune, Anny Winther, mener, at kommunen har levet til sine forpligtelser. Hun forklarer, at en tilsynsførende konsulent fra kommunen havde vurderet at der var tale om leg og ikke magtanvendelse i den pågældende episode.

- Det er en rigtig kedelig historie. Vores tilsyn med private opholdsteder er rigtig godt og særdeles grundigt. Hvor loven kræver et tilsyn om året, har Rebild Kommune en standard der siger fem årlige tilsyn hvoraf et er uanmeldt. Desuden bliver der hvert år skrevet en årsrapport
over tilsynet for hvert opholdssted, siger borgmester Anny Winther.


Seneste nyt

fra Nordjylland