Rebild-far mistænkt for drab

Den pædofilianklagede Rebild-far bliver nu mistænkt for drab.

Den 55-årige mand fra Rebild, der er under anklage for pædofili, er nu kommet i søgelyset i en gammel, uopklaret drabssag fra Fredericia.

Tilbage i 1992 blev en 12-årig pige dræbt i Sønderparken, og den sag er stadig uopklaret. Nu undersøger politiet, om den 55-årige mand er indblandet i drabet. Det skriver Fredericia Dagblad.

- Det er naturligt, at vi kigger på uopklarede sager, som har været i den periode. Det gælder ikke mindst uopklarede mordsager, siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer, leder af specialefterforskningen til Fredericia Dagblad.

- Det er klart, at vi går ned i en efterforskning af, hvad der kunne være af forbindelser til andre sager. Jeg kan ikke kommentere på, hvorvidt der er dukket nye ting op i forbindelse med Susan-sagen, siger Torben Svarrer.

Den 12-årige Susan Hansen blev i 1992 fundet kvalt i en grøft.


Seneste nyt

fra Nordjylland