- Danmark er for lille til store forskelle. 

Sådan lød det igen og igen fra Morten Bødskov og Astrid Krag, da regeringen for lidt siden offentliggjorde sit udspil til en ny udligningsreform. 

- Kommunernes vilkår for at levere velfærd til danskerne er vidt forskellige. Det skal vi udligne – og mere, end vi gør i dag, sagde indenrigsminister Astrid Krag på pressemødet. 

Med udligningsreformen ønsker regeringen at skabe et Danmark, der hænger bedre sammen. 

- Den økonomiske fremgang er størst i de store byer og omkring hovedstaden  Arbejdspladser etableres, familier flytter til og nye muligheder opstår. Andre steder i Danmark er det sværere at følge med  Det er kommuner, hvor arbejdspladser lukker, unge flytter væk og efterlader en stor andel af borgere, som har brug for velfærdssamfundets ydelser. Forskellene mellem yderkommuner og bykommunerne er blevet for store  Derfor vil regeringen øge omfordelingen mellem kommunerne, lyder det i regeringens udspil, der skal drøftes med de øvrige partier i morgen.

Der er tale om en omfordeling på 1,4 milliarder kroner fra de rigeste til de fattigste kommuner. 

I dag består udligningen både af udligning på tværs af landet (landsudligningen), en særskilt mellem kommuner i hovedstadsområdet (hovedstadsudligningen) og et ekstra udligningstilskud til kommuner i provinsen (provinsudligningen). 

Det betyder, at der er forskellige udligningsniveauer i forskellige dele af landet  Det bidrager til at gøre systemet indviklet. Tiden er løbet fra den opdeling af Danmark,  lyder det fra regeringen. 

I stedet vil regeringen skabe en mere gennemskuelig ordning, som udligner på tværs af hele landet  

Regeringen foreslår:

• Indførelse af én fælles landsudligning, så alle kommuner har samme grundregler
• Hovedstadsudligningen, som den kendes i dag, afskaffes og erstattes med et nyt hovedstadstilskud
• Provinsudligningen (det særlige udligningstilskud til provinskommuner med højt strukturelt underskud) fjernes 

En milliard målrettes til udsatte yderkommuner

Regeringen har også kigget på, at de kommuner, der ligger fra storbyerne, har flere sociale udfordringer og lange afstande til arbejdspladserne. 

- De har brug for mere hjælp for at kunne levere en ordentlig velfærd. 

Derfor foreslår regeringen at: 

• Ekstra 1 mia. kr. årligt målrettet til udsatte yderkommuner med bl a  mange ældre, få arbejdspladser og mange førtidspensionister.
• 500 mio. kr. er ny finansiering, der kommer fra staten. Kommunerne finansierer selv de resterende 500 mio  kr.
• Særtilskudspuljen til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår videreføres.

Regeringen lægger op til, at 30 yderkommuner samlet set skal tilføres 950 millioner kroner ekstra. De 250 millioner skal fordeles på 24 kommuner, mens de 700 millioner skal fordeles på seks kommuner: Lolland, Langeland, Guldborgsund, Tønder, Vesthimmerland og Frederikshavn.

58 kommuner vil ifølge regeringen få en gevinst ved dens udspil. 34 kommuner vil skulle afgive mere. For seks kommuner vil der ikke være den store forskel.

Rebild Kommune får færre penge i tilskud

I regeringens udspil står alle nordjyske kommuner til at modtage penge til at lave velfærd for - på nær Rebild Kommune, der får en smule mindre i tilskud. 

I Rebild Kommune går pengestrømmen fra Christiansborg en smule tilbage.  (se kortet ovenfor). 

Fremover vil Aalborg Kommune, der går en smule frem i tilskud, ligge i intervallet 'omtrent neutral', mens samtlige andre nordjyske kommuner og så fremover vil modtage penge i udligningstilskud. 

 De konkrete beløb, som hver kommune skal bidrage med - eller modtage - vil regeringen først sætte tal på i morgen.

I Nordjylland er Morsø, Læsø og Vesthimmerlands Kommune blandt de kommuner, der fremover modtager 10.000 kroner pr. indbygger mere, end de plejer. 

Nemmere at budgetstyre på socialområdet

For kommuner med store udgifter til socialområdet vil regeringen give dem større budgetsikkerhed for de faktiske udgifter.  Regeringen ønsker derfor at øge refusionen for særligt dyre sociale indsatser  Det skal gælde både børn og voksne. 

Regeringen foreslår på børneområdet:

• Alle søskende i en søskendeflok indgår i én samlet refusionssag  I dag skal der være mindst 4 anbragte søskende, for at refusionssagerne kan samles
• Indsatsen til søskende kan summeres, uanset om de modtager en indsats i hjemmet eller er anbragt  I dag er det kun anbringelser  
• Refusion på 75 procent for udgifter over godt 2 mio  kr 

Regeringen foreslår på voksenområdet:

• Forenkling af ordningen ved at nedsætte beløbsgrænserne for refusion til voksne på 25 og 50 procent, så de følger grænserne på børneområdet
• Refusion på 75 procent for udgifter over godt 2 mio  kr
• Fortsat refusion for borgere, efter de er fyldt 67 år

Forslagene vil samlet set betyde, at flere sager kan blive omfattet af refusion og nogle af højere refusion end i dag 

Den øgede refusion finansieres af kommunerne i fællesskab over bloktilskuddet  Dermed vil kommunerne under ét, som i dag, solidarisk betale til de kommuner, der har de faktiske udgifter til de dyre socialsager

- Det hænger godt sammen med en mere retfærdig udligning, lyder det i regeringens udspil. 

OPDATERES