En ældre mand kan takke to årvågne borgere for, at han hurtigt blev reddet op fra havnebassinet i Frederikshavn. Der skriver Kanal Frederikshavn
Den ældre mand var tilsyneladende i gang med at fiske fra kajen ved Krudttårnet, da hans invalideknallert, som han sad på, pludselig trillede i havnen.
Heldigvis hørte smed Karsten Krogsgaard, at manden faldt i havnen og han alarmerede beredskabet. Sammen med Christian Isaksen, der som frivillig på redningsstationen i Sæby havde hørt om ulykken, sprang han i havnebassinet med en rednigskrans.
De to fik sammen bjærget den uheldige mand hen til kajen og op til en ventende ambulance. Den ældre mand havde fået et kraftigt slag i hovedet og var afkræftet. Han blev kørt til behandling på Hjørring Sygehus.
Dagens to helte i Frederikshavn tog det helt stille og roligt.
- Nu skal hjem hjem og have en pilsner, sagde Karsten Krogsgaard efterfølgende til Kanal Frederikshavn.