TV2 Nord har fået adgang til den omtalte redegørelse, der førte til, at Mogens Jensen onsdag trak sig som fødevareminister.

Der har i flere dage været lagt op til, at onsdagens aflægning af den redegørelse, der kaster lys over, hvilke myndigheder og politikere, der vidste hvad og hvornår, ville få politiske konsekvenser, og allerede inden de øvrige partier havde nået at orientere sig ordentligt i redegørelse, valgte Mogens Jensen at gå af som minister.

Spørgsmålet er så, om det er nok til at tilfredsstille oppositionen og regeringens støttepartier, eller om redegørelsen i sagen giver anledning til yderligere konsekvenser for politikere såvel som embedsfolk.

Flere ministerier var underrettet

Et af de helt centrale spørgsmål i den sammenhæng er naturligvis, hvem der hvornår vidste, at der ikke var lovhjemmel til at slå raske minkbesætninger ned. Af den 24 sider lange redegørelse, som TV2 Nord er kommet i besiddelse af, fremgår det blandt andet, at regeringens udvalg for covid-19, der består af sundheds- og ældreministeren, justitsministeren, finansministeren, erhvervsministeren og kulturministeren, den 1. oktober - samme dag, som det blev besluttet, at smittede mink og mink i en risikozone på 7,8 kilometer skulle aflives - blev orienteret om, at hvis det på sigt ville blive nødvendigt at aflive alle mink i landet, vurderede Miljø- og Fødevareministeriet, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området.

Ifølge redegørelsen bliver den manglende lovhjemmel igen italesat i forbindelse med, at Miljø- og Fødevareministeriet retter henvendelse til en række andre ministerier med henblik på at fremskaffe materiale, der skal bruges på et møde i regeringens økonomiudvalg. Det sker på baggrund af, at Statens Serum Institut aftenen forinden har fundet en mutation, der udviser nedsat følsomhed over for antistoffer, hvilket risikerer at påvirke effekten af en fremtidig vaccine.

I forbindelse med Miljø- og Fødevareministeriets kontakt med de andre ministerier, gør de opmærksom på, at der er brug for retlig hjemmel, både hvis det ender i et scenarie, hvor minkavl i Danmark bliver lagt i ‘dvale’, og hvis det ender med en hel nedlukning af minebranchen, hvilket det som bekendt gjorde. Ministeriet skriver videre til de andre ministerier (Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet), at eventuel hjemmel måske kan skabes under epidemiloven.

Statsministeriet modtager samme dag et samlet materiale, hvoraf det fremgår, at en nødplan for aflivning af mink udarbejdet i regi af NOST vurderes at ville forudsætte fravigelse fra en række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyreområdet.

I selvsamme materiale bliver der i forbindelse med en beskrivelse af mulige hjælpepakker til minkbranchen tages der forbehold for, at hvorvidt og hvordan den juridiske hjem- mel til at gennemføre de foreslåede løsninger kan findes. Det er umiddelbart vurderingen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel i epidemiloven eller Sundheds- og Ældreministeriets forbudsbekendtgørelse, da minkavlere ikke er levnedsmiddelsproducenter. Alt sammen har det været en del af det materiale, der har lagt til grund for, at regeringens koordinationsudvalg om aftenen den 3. november besluttede at aflive alle mink i Danmark - på baggrund af SSIs vurdering, at fortsat minkavl ville indebære en betydelig risiko for folkesundheden.

Den 4. november er der ifølge redegørelsen afholdt flere opfølgende møder mellem de nævnte ministerier, og spørgsmålet om hjemmelgrundlaget bliver også nævnt. Det bliver i første omgang lagt ind under § 30 i lov om hold af dyr, hvor det blandt andet lyder, at ministeren kan meddele påbud om aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller slagtning på særlige vilkår. Det er dog Miljø- og Fødevareministeriets opgave at følge op på dette og få det bekræftet. 

I løbet af eftermiddagen den 4. november tager Fødevarestyrelsen kontakt til Justitsministeriet, fordi de er blevet usikre på, om der er hjemmel til at slå raske mink ned. Justitsministeriet vender tilbage med en kontakt, som der ikke umiddelbart bliver fulgt op på. 

Kort efter bliver der holdt pressemøde, hvor statsministeren, erhvervsministeren, fødevareministeren og sundhedsministeren deltager, men ingen af dem var ifølge redegørelsen orienteret om hjemmelsdiskussionen. 

Ingen lovhjemmel

Senere samme aften diskuterer direktionen i Fødevarestyrelsen hjemmelsgrundlaget, og efter drøftelser med Miljø- og Fødevareministeriet når de frem til, at den omtalte § 30 ikke giver tilladelse til at aflive raske mink. Det bliver dagen efter, den 5. november, bekræftet af Justitsministeriet, og Miljø- og Fødevareministeriet begynder derfor at forberede et udkast til et lovforslag.

Da der samme dag bliver afholdt et opfølgende pressemøde, er der fortsat ingen ministre, der er orienteret om det manglende lovgrundlag. Ifølge redegørelsen er det blandt departementscheferne kun departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet, der er klar over problemet med manglende hjemmel. 

Mogens Jensen får besked

Lørdag den 7. november bliver der så taget kontakt til Statsministeriet, der af Miljø- og Fødevareministeriet bliver varslet, at der ikke er lovhjemmel til aflivningen af raske mink. Miljø- og Fødevareministeriet bliver i den forbindelse bedt om at forberede et hastelovsforslag og tage kontakt til de forskellige partiers ordførere.  

Samme eftermiddag bliver Mogens Jensen præsenteret for en ‘orienteringssag,’ hvori det blandt andet lyder: Der har ikke tidligere været en aflivningsstrategi for raske besætninger uden for zoner, hvorfor ovenstående er nyt og derfor mangler juridisk afklaring. Der arbejdes i departementsregi på et nyt lovforslag, som forventeligt bliver behandlet tirsdag d. 10. november 2020. 

Den nu forhenværende minister bliver også præsenteret for forskelligt materiale, han kan bruge i forbindelse med sin orientering af ordførere: ... der er ikke hjemmel til at aflive uden for sikkerhedszonerne, og den er vi nødt til hurtigt at etablere for at få aflivet alle mink i Danmark, så vi kan leve op til regeringsbeslutningen og sundhedsmyndighedernes anbefaling, lyder det. 

Hastelov påbegyndes

Søndag formiddag, den 8. november, modtager Statsministeriet så besked, så statsministeren kan bede Folketingets formand forberede en hastelovsvedtagelse til tirsdag den 10. november. Statsministeriet bliver her orienteret om, hvad hastelovsforslaget går ud på og nødvendigheden af at sikre lovmæssig tilladelse til aflivning af mink. Statsministeriet bliver desuden løbende opdateret om fødevareministerens samtaler med de forskellige ordførere. 

Først søndag aften bliver statsminister Mette Frederiksen forelagt en notits om hastelovsforslaget. 

Justitsministeriet har vurderet redegørelsen og skriver i en konkluderende kommentar: Samlet set er det på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at myndighedernes ageren i det samlede forløb må anses for en tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige normer, der har til formål at sikre borgerne mod retstab og yde grundlæggende garantier mod uberettigede ind- greb fra myndighederne, herunder vejledningspligten. Justitsministeriet finder således efter en samlet vurdering, at forløbet må betragtes som kritisabelt og beklageligt.