Regnefejl: Metrobusser kan køre videre

Politikerne havde set forkert på regningen, derfor droppes den planlagte lukning af to metrobusruterne fem og seks i Aalborg.

2,4 millioner kroner. Så meget havde politikere i Aalborg Kommune set forkert, da de fik regningen fra Nordjyllands Trafikselskab. Men fejlen blev opdaget, og det fik Daniel Nyboe Andersen (Rad. V.) til at foreslå en ændring af lukningen af metrobusruterne fem og seks i Aalborg. Det skriver P4 Nordjylland.

- De betjener så mange uddannelsesinstitutioner: Tech College, to gymnasier, lærerseminariet. Der er rigtig mange uddannelsessøgende, der ville få markant længere transporttid, faktisk helt op til 45 minutter længere transporttid for komme til deres uddannelsessted og komme hjem igen og nogen ville slet ikke kunne komme med offentlig transport længere. En anden ting er, at når man helt nedlægger ruter, så fanger bordet. Så bliver de ikke genskabt og det er jo ret drastisk. Det er jeg rigtig glad for at vi kan undgå, siger Daniel Nyboe Andersen til P4 Nordjylland.

De to metrobusruter skulle være stoppet pr. 3. februar.


Seneste nyt

fra Nordjylland