Rekordmange vil løbe med kronprinsen til Royal Run
Foto: Lars Horn
Kronprins Frederik løber igen i år med i Aalborg. Arkivfoto.
Aldrig før har motionseventet Royal Run været så populært. Med nu 82.345 tilmeldte tre uger op til det afholdes, slår Royal Run rekord i antallet af deltagere og i antallet af førstegangsløbere.
Det populære motionsevent med kronprinsen som hovedperson er arrangeret af Bevæg dig for livet, hvis mål er, at Danmark skal være Danmarks mest idrætsaktive nation.
Hos arrangørerne er glæden naturligvis stor over tilslutningen, og at det i år er hele 32 procent af de tilmeldte, der har angivet, at det er første gang nogensinde, at de deltager i et motionsevent.
- Vores mål er at bevæge danskerne, og vi glæder os over, at Royal Run er det første motionsevent for mange deltagere. Forhåbentlig bliver Royal Run en god oplevelse, som giver lyst til mere, siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og med i Royal Runs styregruppe.
Sidste år var det Konrprinsesse Mary, nordjyderne havde mulighed for at løbe med. Se starten her:
Flest kvinder er tilmeldt
Af de rekordmange, der er tilmeldt, er der flest kvinder, og aldersfordelingen viser, at de fleste, der er meldt til, er mellem 40 og 59 år.
Kronprins Frederik løber med i årets udgave af Royal Run i Aalborg, og for første gang i historien er Limfjordsbroen en del af fem -og ti kilometer-ruterne.
Royal Run finder sted 6. juni i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København.
Aalborg har været værtsby for Royal Run siden 2018, hvor det store event havde premiere.