Risiko for bulder og brag: Regnen skyller ind over Nordjylland

Der venter en dag med kraftige byger og lokale skybrud i Nordjylland.

Paraplyen bør i dag blive en tro følgesvend for mange nordjyder. I hvert for dem, der ønsker at holde sig tørre.

Nordjylland er den landsdel, der bliver hårdest ramt af kraftige byger. Særligt op ad formiddagen og hen mod eftermiddagstimerne tager regnen til, og der er risiko for skybrud, lyder vejrmeldingen fra Andreas Nyholm.

Det dårlige vejr vil ramme de fleste steder i Nordjylland, og det kommer, udover regnbyger, med stor sandsynlighed til at bestå af lyn, torden og hagl.

Det ustadige vejr ebber ud ved aftenstid, hvor det ser ud til at holde tørt.

Fra morgenstunden ligger temperaturen på omkring otte grader, mens den i løbet af dagen stiger til imellem 10 og 13 grader.


Seneste nyt

fra Nordjylland