Roda vil smide fem millioner for Helenius

Hollandske Roda er interesseret i AaB's angrebsspiller. Klubben forventes at byde fem millioner kroner i denne uge.

Nicklas Helenius kan meget vel være på vej væk fra AaB. Det er den hollandske klub Roda, som ifølge ekstrabladet.dk, er villige til at købe den unge angriber.

Da AaB søndag mødte FC København gjorde Nicklas Helenius det godt med et par fine aktioner i kampen - her især målet til 1-1. Og det var belejligt, da Rodas tekniske direktør, Gerard Wielaert, var taget til Aalborg for at overvære kampen.

Klubben skulle efter sigende være villigt til at betale fem millioner kroner for Nicklas Helenius. Penge, som er tiltrængte for den økonomisk pressede fodboldklub.


Seneste nyt

fra Nordjylland