Rød-hvid front: Aalborg har indtaget Københavns største park

Mikael Justesen
Administrerende direktør, TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er flest københavnere i København. 

Men i formiddag erobrede Aalborg store dele af hovedstaden. Tusindvis af AaB-fans havde fyldt tog, fly, busser og biler og lavet et rødt-hvidt korstog til hovedstaden. For at følge holdet ud. Og helst pokalen hjem.

Og mens FCK-fansene prægede hovedstadens centrum i timerne frem mod kampstart, var Fælledparken centrum for de nordjyske fans. Mens et solidt opbud af i øvrigt smilende betjente sørgede for at holde de to fangrupper uden for armslængde af hinanden.

Det så ud til at lykkes - men det er godt at man ikke tager varig skade af smædesange afsunget til bragene af kanonslag og serier af fornærmelser.

Og mens ormen med tusinder af syngende FCK-fans nærmede sig det røde æble i form af næsten lige så mange AaB-fans i Fælledparken, sneg kampen sig nærmere, nærmere. Og nærmere.

Hold da kæft de snakker jysk, lød det fra et par unge piger med hvide trøjer. 

Og de havde ret. Jyllænderne var kommet. Nærmere bestemt nordjyllænderne. Og de fylder, sådan nogen. Og gjorde det noget besværligt for optimistiske, insisterende joggere at gennemføre deres rutinemæssige løbetur på fælleden.

Men københavnerne var her også - og de fyldte lige så godt op på hovedstadens snævre gader. Men når 12-14.000 fodboldfans bestemmer sig for at gå i samlet flok fra centrum til Parken - så nytter det ikke en masse, når man er en ensom dame, 40 år. På en cykel. Med en ringeklokke som eneste våben. Forbi - det kommer man ikke.

Men om lidt - er det forbi. Om lidt fløjter dommeren. Og om lidt - ved vi om pokalen er med i den røde spillerbus, som netop nu triller ind og parkerer ved stadion. 

Showtime. 

Forsiden lige nu

Clip0003.MXF.00_11_52_48.Still001

Omdiskuteret lokalplan blev en realitet: - Vi er opsatte på at følge det helt til dørs

japanske kirsebærtræer bislev natur blomster blomstrer forår

Nye prognoser afblæser næste uges sommervarme

def_thumb,50_percent

play Kommune skal finde over 100 millioner efter havneskandale: - Hvordan skal det gå min alderdom?

250424 hvalfund i have i Frederikshavn 4

gallery Se billederne: Vildt fund kom frem under forsyningsarbejde

[Tilpasset] 230423 IN Piratis vinder guld Still

Dokumentfalsk i regnskabet: Direktør i Aalborg Pirates hjemsendes

Clip0003.MXF.00_11_52_48.Still001

Omdiskuteret lokalplan blev en realitet: - Vi er opsatte på at følge det helt til dørs

japanske kirsebærtræer bislev natur blomster blomstrer forår

Nye prognoser afblæser næste uges sommervarme

def_thumb,50_percent

play Kommune skal finde over 100 millioner efter havneskandale: - Hvordan skal det gå min alderdom?

250424 hvalfund i have i Frederikshavn 4

gallery Se billederne: Vildt fund kom frem under forsyningsarbejde

Til forsiden

Til forsiden