Røvede hotdog og kassebeholdning

En ung mand spiste først en hotdog og røvede bagefter kassebeholdningen på en grillbar på Kastetvej i Aalborg onsdag aften.

En ristet med det hele og kassen tak! Nogenlunde sådan kan bestillingen have været fra en ung mand, der røvede en grillbar på Kastetvej i Aalborg onsdag aften.

Manden bestilte først en hotdog, som han spiste på stedet. Da de andre kunder havde forladt grillbaren, truede han ekspedienten med en pistollignende genstand til at udlevere kassebeholdningen på op mod 4000 kroner.

Manden beskrives som:

- 15-18 år
- 170-175 cm.
- Bleg og med bumser i ansigtet
- Iført Hvid hættetrøje med et dødningehoved påtrykt
- blå jakke

Nordjyllands politi hører gerne fra folk, der ved hvem manden er på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland