Rumæner udvist efter laserskud

50 dages ubetinget fængsel og udvisning af Danmark.

Den 26-årige rumæner, der med en laserpen lyste mod en helikopter er ved Retten i Aalborg blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel, og han er samtidig blevet udvist af Danmark med 6 års indrejseforbud.

Dommeren lagde vægt på, at han har forklaret, at han lyste med laserpenen med vilje, og at det frembragte en potentielt meget farlig situation.

Det var tilbage i februar, at helikopterpiloterne fik den ubehagelige oplevelse kort at miste synet og kontrollen med helikopteren.


Seneste nyt

fra Nordjylland