Ryger bare videre

 Ryger bare videre

For en måned siden kom de nye rygeregler. Men værtshuse og barer blæser på de på dem. Her ryger man videre. I trods og på grund uklare regler.

Det er det samme overalt. Fra cafe Pinden i Aalborg til Gasten i Blokhus. Røgen fylder stadig værtshusene.

- Når man skal have en øl, så skal man også ryge, lyder det fra stamkunde på Cafe Pinden i Aalborg, Bente Christensen.

Tv2Nord har i anledning af et måneds - jubilæet for den nye rygelov, taget pulsen på værtshusene. Rygningen forsætter, men af forskellige grunde.

Vi har lavet stikprøve på mange værtshuse - Ikke mange ville være med, men alle steder flød røgen.

På Cafe Pinden i Aalborg er det forvirring over fyrre kvadratmeter-reglen, der får forpagter Renata Christensen til at ryge videre.

- Vi har 55 kvadratmeter, men kan vi trække baren og trapperne fra?, spørger hun

Hvis lokalet er under fyrre kvadratmeter er rygningen tilladt, hvilket John Muhlig fra Cafe Carlton i Løkken er glad for.
- Vi har et skilt hvor der står rygning tilladt.

På Jægerstuen i Aalborg pulser man videre, fordi arbejdstilsynet har meldt ud at de først deler bøder ud fra januar 2008.
- Vi ryger stadigvæk, siger bartender Poul Uttrup fra Jægerstuen.

Meningen om den nye rygelov er den samme alle de steder vi besøgte. På alle værthusene synes man den er noget hø.

På restauranter og cafeer er de generelt lovlige. Det er også så enkelt at man ikke må ryge hvor der bliver serveret mad.


Seneste nyt

fra Nordjylland