Rygter: Far er død
Foto: Bruno Stagsted
Retssagen mod faren fra Øster HUrup, der er tiltalt for at dræbe sine døtre i en bilbrand nær Berlin, kører ved Retten i Potsdam.
Det er formentlig lykkedes den 40-årig fra Øster Hurup, der er tiltalt for at have dræbt sine to små piger, at tage sit eget liv. Rygterne i og omkring retslokalet i Berlin lyder, at retssagen ikke bliver til noget, fordi faren natten til torsdag har begået selvmord.
Selvmordsforsøget, der tilsyneladende er lykkedes, fandt sted i fængselscellen i Berlin forud for dagens retssag, hvor moderen til de to små piger skal vidne.
Retssagen er derfor nu udsat på ubestemt tid, men meget tyder på, at sagen slet ikke kommer for.
Faren har erkendt, at han i august sidste år dræbte sine døtre ved at brænde dem levende i hans bil i en skov nær Berlin.
TV2/Nords reporter i Berlin, Per Vinkel, fortæller, at man i retten har fået at vide, at faren i løbet af natten har forsøgt selvmord og derfor ikke, som planlagt har kunnet møde op i retten til formiddag.
- Der er ingen tvivl om, at det hænger sammen med, at pigernes mor i dag skal vidne. Faren var tydeligt rystet og bevæget i sidste uge, da han for første gang siden drabet så pigernes mor. Og min formodning er, at han ikke har kunnet klare at se moren og pigernes bedsteforældre igen, siger Per Vinkel.