Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sådan gik forsøget: Freja og Philip levede uden vand og strøm i tre døgn

Lørdag morgen sluttede TV2 Nords ”krise-projekt”, hvor reporter Freja Hesthaven og fotograf Philip Holm Johansen i tre døgn har efterlevet Beredskabsstyrelsens nye anbefalinger.

Efter tre døgn uden strøm, vand og varme nåede forsøget dets ende lørdag formiddag, og det er nu blevet tid til at reflektere over, hvordan det hele er gået.

Lørdag 15. juni kom Beredskabsstyrelsen med en officiel anbefaling, hvor de opfordrede danskerne til at sørge for, at hver enkelt husstand kan klare sig selv i tre døgn.

Dertil udkom de samtidig med en tjekliste over ting, styrelsen vurderer, der er relevante at købe ind i den anledning.

Og det er netop den liste, som vi nu har levet på over tre døgn.

BEREDSKABSSTYRELSENS ANBEFALINGER

Drikkevand

  • 3 liter pr. person pr. døgn

  • Evt. vand til husdyr

Mad

  • Mad til tre døgn, der er langtidsholdbar og let at tilberede

Medicin og førstehjælp

  • Nødvendig medicin for husstanden

  • Førstehjælpskasse

  • Evt. jodtabletter for personer under 40 år samt gravide og ammende

Hygiejneartikler

  • Toiletpapir

  • Hånddesinfektion

  • Bleer, bind/tamponer eller andet relevant for din husstand

Varme

  • Tæpper, dyner, varmt tøj

Andre fornødenheder

  • Powerbank eller batteripakke til fx din mobiltelefon

  • Lommelygte

  • Batterier

  • Fysiske betalingskort (husk pinkode) og evt. kontanter i mønter og små sedler

  • Evt. stearinlys og tændstikker

Særlige behov

  • Er der børn eller ældre i husstanden?

  • Bor du udsat ift. fx oversvømmelser?

  • Har du alternative transportmuligheder i tilfælde af fx oversvømmelser?

  • Kan du hjælpe eller få hjælp af familie, naboer og venner?

Kommunikation

  • FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller (eller evt. din bilradio)

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Slut med strøm, vand og internet

Onsdag formiddag ankom vi til et hus lidt uden for Tranum.

Her var der lukket for vand og varme og slukket for strømmen. Derudover satte vi begge vores telefoner på flytilstand ved ankomst, så vi ikke længere havde adgang til internettet.

Simpelthen for at imitere en reel krisesituation.

Huset i Janum var derudover også fuldstændig umøbleret, med undtagelse at to senge, et bord og fire stole, som var sat ind i anledningen af vores ophold. 

Nu er det formentlig meget usandsynligt at være så uheldig, at hele husstanden bliver røvet for møbler, service og brætspil lige op til en krise – men det var nu engang den mulighed, vi havde til rådighed med projektets korte varsel. 

Det svarer vel lidt til, at vi har opholdt os i en bunker. Godt nok med have til.

Vi nåede desværre aldrig at færdiggøre puslespillet.

Ikke desto mindre har vi nu afprøvet tre døgn med udendørs madlavning, solcelle opladninger og masser af håndsprit.

Og der må vi bare sige: Det kan sagtens lade sig gøre på Beredskabsstyrelsens liste!

Varm mad på havebænken

Vi gik ind i projektet med tre fulde bæreposer af langtidsholdbar mad, og det må siges at have været mere end rigeligt til to personer. 

Vi nåede hverken at spise vores karrysuppe eller tage hul på de hakkede tomater.

DET HAR VI SPIST

  • Halvanden pakke knækbrød

  • En dåse bønner

  • 2x dåseleverpostej

  • 2/3 af den der store, helt billige pose spaghetti

  • Et halvt glas pesto

  • En hel spegepølse

  • To dåser tun

  • En halv parmesanost

  • Halvanden pakke chokoladekiks

  • To poser nudler

  • En dåse minimajs

  • En pose cashewnødder

  • 1/3 mayonnaise flaske

  • Et rør pringles chips

  • En halv pose mel

  • Fire mariekiks

  • To deciliter ris

Det, vi nok har savnet allermest, har været de gode smagsforstærkere som krydderier, hvidløg og chili.

Alt sammen noget, som de fleste nok vil have liggende i forvejen.

I det hele taget må man gå ud fra, at langt de fleste danskere allerede vil have mad i både køleskab og fryser, hvis uheldet er ude. 

Udfordringen er at få det tilberedt og varmt. 

Torsdag forsøgte vi os med en gryderet med ris, bønner, kokosmælk, minimajs og cashewnødder.

Det kan være, du har adgang til en grill eller allerede har sådan et fint transportabelt gaskomfur til at ligge på outdoor-hylden - men det er bestemt ikke noget, du skal kaste dig ud i indendørs.

Derfor er det nok også særlig besværligt for dem, der bor i lejlighed. Men det ville da også kunne et eller andet, hvis hele centrum af Aalborg sad i samlet flok på gaden og kokkererede i fælleskab.

Vores råd: investér i et gaskomfur, trangia eller lignende. Og husk at lægge låg på gryden, så går det altså lidt hurtigere.

Tre liter om dagen

Rent vand er nok noget af det, som vi meget hurtigt kan tage for givet her i Danmark.

Ifølge Beredskabsstyrelsens anbefalinger bør hver person have tre liter vand tilgængelig per døgn. 

Det skal både dække over væskeindtag og diverse brug til for eksempel madlavning og tandbørstning.

Jeg brugte gerne lidt under en halv liter vand, hver gang jeg børstede tænder. Det kan formentlig gøres for mindre, men der går hurtigt meget "spildt", når ting skal skylles af. 

En vandflaske kan bare ikke det samme.

Hverken Philip eller jeg drikker helt nok vand. Vi endte med at have omkring to liter til overs. 

Alligevel vil vi nok selv vælge at stacke op med lidt mere end de tre anbefalede liter per dag. 

Så skal man ikke spekulere for meget over sine rationer, og de ni liter vand fylder i øvrigt ikke ret meget bagerst i skabet. 

Vores råd: Køb lidt ekstra, og supplér eventuelt dit væskeindtag med juice eller andet.

Varme, strøm og internet

Et hus uden varme kan hurtigt blive skide koldt - også om sommeren.

Efter vi igen er kommet på nettet, kan vi se, at mange har været undrende overfor, at vi har gået og frosset i huset, som tydeligvis var udrustet med en ganske fin brændeovn. 

Her vil vi gerne lige komme med en officiel udmelding: Der var ikke sporet af brænde på matriklen, og vi nænnede altså ikke at knække grene af i nabolaget til tre døgn med ild i pejsen.

Derfor vil vi anbefale alle at tage imod bedstemors hjemmestrikkede uldsokker med stor taknemmelighed. 

Du ved aldrig, hvornår de kan redde dig fra en forkølelse.

Lørdag morgen blev vi vækket med rundstykker og kage.

I forhold til strøm er der efterhånden så mange smarte løsninger i form af solcelle- og håndsvingsopladninger. 

Vi havde en powerbank med, som holdt strøm på vores telefoner hele vejen igennem. 

For selvom der ikke var adgang til internettet, er telefonen alligevel meget handy, når du vil tage billeder, tjekke klokken eller sætte et stopur.

OBS: Den ulækre kumme er et resultat af mudret vand. Vores tarmflora har det ganske fint på trods af dåsemaden.

Dertil vil vi helt bestemt vurdere FM-radioen som et must have, så du altid kan holde dig opdateret og ikke mindst høre musik.

Vejrudsigten bliver også hurtigt ekstra relevant, når du skal tilberede din mad udendørs og måske samle vand til toiletspanden på en god regnvejrsdag.

Vores råd: Du vil aldrig fortryde en god powerbank med solceller.

Når maden skal ud igen

Toiletbesøg er nok i forvejen et stort tabu i vores samfund.

Så den største dealbreaker for mange vil nok være den manglende mulighed for at skylle ud efter de knap så velduftende efterladenskaber, som vi alle sammen producerer.

Vores løsning blev at hælde ekstra vand oven i toilettet for at lave en manuel udskylning. 

Det fungerede super fint.

Men det er nok ikke alle, der er så heldige, at have en stor vandpyt i hjørnet af en mark - få meter fra husstanden. 

Vi hentede to spandfulde ad gangen, som passede med omkring fire toiletbesøg.

Her har vi dog efterfølgende set mange kreative løsninger i kommentarsporene. 

Du kan for eksempel grave et hul i haven, eller sætte dig på en spand med en pose i. 

Vi siger ikke, det er skønt, men det er et meget godt bud.

Det skal nok gå alt sammen

Der er nok ikke nogen tvivl om, at det her projekt havde set noget anderledes ud, hvis man i stedet havde valgt to garvede spejdere som forsøgskaniner.

Men hvis Philip og jeg kan klare det, kan du helt sikkert også. For vi kan bestemt hverken prale af gode madevner eller hyggelige weekendture i shelter.

De tre døgn har været meget anderledes fra det, vi kender, og vi er begge helt udmattede af at tænke kreative løsninger i døgndrift. 

Men vi har hverken været gået sultne i seng eller forgiftet luften på badeværelset. 

Vi er ligeså kvæstede, som vi ser ud.

Men projektet har helt bestemt sat tingene i perspektiv. 

For det er da vist på tide, at vi tager lidt mere ansvar for os selv. 

Vi mener i hvert fald ikke, at der er nogen grund til at se skævt til folk, hvis de har lidt ekstra tun bagerst i skabet, eller hvis de begejstret fortæller om deres nyindkøbte FM-radio på solceller - for sådan en kan altså noget!


Billederne chokerer: Busserne kører med disse dæk om vinteren

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et nyt lovforslag fra regeringen vil dog skærpe kravene for kørsel i sne, sjap og is.

På Aalborg Busterminal, vækker billederne af dækkene på busserne forargelse blandt passagerne.

- Det ser ikke godt ud. Det gør det ikke. Det er for dårligt det der, konstaterer John Olesen, da han ser billederne.

- Det ser jo ikke ud som om, at de lige frem er i mega god stand, når man kigger på det her, stemmer Daniel Clifton, i.

- Når jeg ser på de billeder her, så synes jeg, at det er lidt ærgerligt at se, at de kan være så slidte, og stadig godt må køre, konstaterer Kenneth Lohse.

Billederne er taget af dækkene på den bus, der i sidste uges snevejr kørte galt og endte i grøften.

'Det er ikke ulovligt'

Snevejr og glatføre har gennem årene flere gange fået de nordjyske busser på afveje, og særlige regler for bussers dækmønster, kan spille en rolle, mener dækbranchen.

- Jeg står med et dæk her, som de fleste nok kan se, er slidt, hvilket det også er, men det er faktisk ikke ulovligt, påpeger Volker Nitz, der er direktør for Dækbranchen Danmark.

Det er dette dæk Volker Nitz taler om.

For busser gælder det nemlig, at dækmønsteret blot skal være én millimeter dybt.

- Det er meget muligt, at man har de rigtige dæk på med den rigtige mærkning, med den rigtige gummiblanding til vinterføret, men hvis man kører med nedslidte dæk ind i vinterhalvåret, så har vi et væsentligt dårligere grundlag for at stå fast på vejene, forklarer direktøren.

'Svært at gøre andet'

Hos Nordjyllands Trafikselskab gør billederne af bussens dæk også indtryk.

- Lige umiddelbart så ser det her ikke kønt ud, konstaterer Erik Frederiksen, der er driftschef hos Nordjyllands Trafikselskab.

Ville du føle dig sikker med de her dæk?

- Jeg skal passe på at gøre mig til ekspert i dæk, og derfor vil jeg tage dialogen med vognmanden om de her dæk og sikre mig, at de efterlever reglerne, og hvis ikke de gør det, så skal vi have sikret os, at det kommer til at ske, siger driftschefen.

Som reglerne er nu, følger Nordjyllands Trafikselskab alle de anbefalinger, der er for vinterkørsel.

- Jeg synes, at når man følger eksperternes rådgivning på området, så er det svært at gøre andet, så selvfølgelig tager vi deres sikkerhed alvorligt netop ved at følge den rådgivning, der er på området.

Nyt forslag fra regeringen

Et nyt lovforslag fra regeringen vil dog skærpe kravene for kørsel i sne, sjap og is.

- Vi hilser velkommen at man vil præcisere færdselsloven, så der vil være krav om, at man kører med det der hedder egnede dæk til føret, pointerer Volker Nitz.

Samtidig vil lovforslaget stille nye krav til dybden på dækmønsteret for busser og lastbiler.


Mystiske sten er dukket op i flere nordjyske kommuner: Her er forklaringen

Foto: Bo Storm Madsen/TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er Nordjyllands Kystmuseum, der har stået bag forslagene til, hvem af ofrene for nazismen, der skulle placeres en snublesten for.

På en række ganske almindelige fortov i Skagen, Sæby og Frederikshavn er der nedlagt små firkantede messing-plader mellem de normale fliser og fortov.

Det er de såkaldte snublesten, der er vidnesbyrd om dem, der betalte den højeste pris som ofre for nazisternes forbrydelser under besættelsen.

Nordjyllands Kystmuseum står sammen med Melsen Fonden bag et projekt, hvor der nu er nedlagt syv snublesten i Kommunen – en i Skagen, en i Sæby og fem i Frederikshavn til minde om ofre for nazismen.

Det var den tyske kunstner Günter Demnig, der tilbage i midten af 1990’erne fandt på at lægge snublestenene som markeringer der hvor ofre for nazisterne boede eller sidst var set i live. Siden er der kommet flere end 100.000 snublesten til i en række forskellige europæiske lande.

Det er Nordjyllands Kystmuseum, der har stået bag forslagene til, hvem af ofrene for nazismen i den nuværende Frederikshavn Kommune, der skulle placeres en snublesten for.

- Vi har valgt at fokusere på personer, der har mistet livet under besættelsen – det vil sige fra den niende april 1940 til den femte maj 1945, fortæller formidlingsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum Anders Tøttrup Nielsen.  

Disse nordjyder er valgt 

I Frederikshavn er der for eksempel lagt sten til minde om Børge Johannes Fedders, der blev født i 1921 og boede på Gl. Kongevej 20. Han var skibsbygger, men han var også modstandsmand og var en aften i marts 1945 i gang med en våbeninstruktion, der blev afbrudt af en tysk razzia.

Børge Johannes Fedders forsøgte at flygte, men han var i ført en lys cottoncoat og var derfor let at se, selvom det var mørkt. Han blev skudt, da han forsøgte at krydse jernbanen tæt ved sit hjem og døde senere samme nat på sygehuset i Frederikshavn.

Hør mere om Børge herunder:

En af de andre, der er lagt en snublesten for i Frederikshavn er Oluf Henry Pedersen. Han blev født i 1914 og var guldsmed, men desuden modstandsmand i den såkaldte Stokholmkolonnen og blev såret under en ildkamp ved Boleje i nærheden af Lendum i forbindelse med en våbentransport. Han var dog ikke dødeligt såret, men blev af de tyske soldater efterladt uden den nødvendige lægehjælp på marinelazarettet på Bangsbostrand Skole, hvorefter han døde på selve befrielsesdagen den femte maj. 

'Vi må aldrig lade det ske igen'

For Nordjyllands Kystmuseum er håbet med de syv snublesten at gøre historien om besættelsen og nazisternes forbrydelser ekstra nærværende for både borgerne og gæsterne i de nordjyske byer.

- At man kommer i tanke om, at nazismens ofre altså boede de samme steder, som vi gør i dag, og at det kan godt ske igen. Så det er også for at minde os om, at vi aldrig må lade det ske igen, siger formidlingsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum Anders Tøttrup Nielsen

På Nordjyllands Kystmuseums hjemmeside kan du læse om alle de syv nordjyder der er lagt snublesten til minde om.


Da lille nordjysk virksomhed blev bestjålet, gik byen sammen for at hjælpe

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I forbindelse med arbejdet blev virksomhedens stillads til 6000 kroner stjålet, og det fik ejeren til at efterlyse det i den lokale gruppe på Facebook.

- 6000 kroner betyder meget for mig og min virksomhed, lyder det fra Martin Kristensen.

Han er manden bag virksomheden 'Mk-træskulpturer med motorsav', som blandt andet laver træskulpturer til byer og private hjem.

Hans seneste opgave var at lave en træskulptur i Vrensted for 'Kunsthåndværk I Vrensted'. Her stod der nemlig et gammelt og vissent kastanjetræ, og derfor ville man have en skulptur af stubben i stedet.

Men i forbindelse med arbejdet blev hans stillads til 6000 kroner stjålet, og det fik ham til at efterlyse det i den lokale gruppe på Facebook.

Foto: (Privatfoto)

Byen samlede ind

Martin Kristensens opslag fik hurtigt opmærksomhed fra byens borgere. Kort efter kom en borger ham til undsætning med et stillads, han kunne bruge til at gøre figuren færdig.

- Der gik 15-20 minutter, efter jeg lavede opslaget, og det er jo netop, hvad man kan i sådan nogle byer som Vrensted, siger Martin Kristensen.

Udover et leveret stillads modtog han også en besked fra en borger, der spurgte, om han måtte lave en indsamling til nye stilladser.

- På under 24 timer var pengene samlet sammen, og pengene er allerede overført til mig, så jeg kan få købt nye stilladser. Det er jeg meget rørt over, konstaterer han.


Lokomotivfører så et lysglimt: Så skete katastrofen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Havarikommisionen har fastslået omstændighederne omkring et dødsfald, hvor 57-årig mand mistede livet efter at være blevet påkørt af toget.

5. februar sidste år mistede en 57-årig mand livet på togskinnerne på Thisted Station. Dengang vurderede politiet, at der sandsynligvis var tale om et falduheld og ikke et selvmord.

Havarikommissionen har efterfølgende undersøgt omstændighederne og er kommet frem til samme konklusion, viser en rapport om hændelsen.

- På baggrund af vidneudsagn vurderede Havarikommissionen, at afdøde, med stor sandsynlighed, var alkoholpåvirket på ulykkestidspunktet, skriver Havarikommisionen i rapporten.

Det fremgår af rapporten, at den 57-årige mand, som var fra Aalborg, var ankommet til Thisted Station med bus, og efter 10 minutters ventetid var det planen, at han skulle videre med en anden bus.

På tidspunktet for den ulykkelige hændelse, omkring klokken 19.35, var det ifølge rapporten mørkt, og der var nedbør i form af let sne og slud.

Et lysglimt på sporet

Ulykken skete, da et tog satte i gang klokken 19.35.

- Toget var netop igangsat fra spor 1 på Thisted Station, da lokomotivføreren lige før enden af perronen så et kort lysglimt nede fra sporet. Umiddelbart efter hørte lokomotivføreren et bump og indledte straks en bremsning, skriver Havaristyrelsen i rapporten.

Man vurderer, at det omtalte lysglimt stammer fra den 57-årige mands mobiltelefon, som blev fundet sammen med ham.

Havaristyrelsen vil ikke foretage yderligere undersøgelser i sagen.

- Efter gennemførelse af indledende undersøgelser og evaluering af de tilgængelige data er Havarikommissionen nået til den konklusion, at yderligere undersøgelser ikke vil lede til sikkerhedsanbefalinger af forebyggende karakter, eller vil afdække forhold af væsentlig betydning for jernbanesikkerheden, skriver styrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er ingen fare for mennesker.

Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi kørte klokken 16.25 til en brand på Nr Økse Engvej i Brovst, hvor otte køer var fanget i ilden.

I forbindelse med branden blev borgerne i Arentsminde desuden opfordret til at lukke døre og vinduer.

- Røgfanen ville ikke stige til vejrs, så i stedet drev den mod byen, og derfor tænkte vi, at vi lige så godt kunne tage vores forholdsregler, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen.

Det var en bobcat i en lade på adressen, som der var ild i, og det var i laden, at køerne og kalvene stod, og man havde svært ved at rede dem ud af laden på grund af røgen og ilden.

- Derfor er der også en dyrlæge til stede, som skal tilse dyrene, forklarer vagtcheferne.

Beredskabet indsatte desuden røgdykkere til brandslukning og eventuel dyreredning, mens en tankvogn, en lifttender og en autosprøjte også blev tilkaldt som assistance.

- Branden er ved at være under kontrol, men vi skal selvfølgelig være sikker på, at den bliver helt slukket, forklarer vagtchefen, der desuden oplyser, at der ikke er fare for mennesker.

Der var desuden ikke fare for spredning.