Sarah er Jyllands bedste holdkammerat

Sarah Nørgaard Pedersen fra Horne KFUM er kåret som Jyllands bedste holdkammerat af DBU Jylland.

I den lille by Horne ved Hirtshals løber en rigtig humørspreder rundt. Den lokale fodboldklubs U/15 pigehold har nemlig Jyllands bedste holdkammerat.

Sarah Nørgaard Pedersen løb med den store ære efter en konkurrence på Facebook arrangeret af DBU Jylland. I begrundelsen for nomineringen skrev Sarahs holdkammerat Naja Frederiksen:

- Sarah er en humørspreder, som altid kommer til træning og kamp med et stort smil på sine læber. Fuld af energi og glæde. Det er fantastisk at have sådan en på sit hold. Hun er den første som tager kontakt til os spillere, om vi ikke skal hygge inden lidt i klubhuset inden træningen eller kampen. Når vi spiller kamp, og man ikke har en god dag på banen, så er Sarah den første, som kommer hen og siger "kom igen, det skal nok gå".

Udover æren har Sarah Nørgaard Pedersen fået fire billetter til Danmarks VM-kvalifikationskamp mod Bulgarien, som spilles i Parken den 26. marts.


Seneste nyt

fra Nordjylland