SAS går i offensiven

SAS satser med 25 flere flyvninger på gamle Sterling-ruter og åbner tre nye ruter. 60.000 flere passagerer en uge efter Sterling-konkurs.

SAS går nu i modoffensiv i en kriseramt flybranche og satser på flere af det konkursramte Sterlings ruter. Fra
sommerprogrammet 2009 åbner SAS for tre forhenværende Sterling-destinationer Malaga, Alicante og Barcelona, og så øges frekvensen af flyvninger med 25 i alt til Rom, London, Nice og Aalborg.

- Vi tilpasser os markedssituationen og satser på en
balanceret vækst. På bare en uge efter Sterlings konkurs har vi haft 60.000 ekstra passagerer. Der er opstået et vindue, fordi en konkurrent går ud, og det er det, vi nu bruger, siger SAS Danmarks administrerende direktør, Susanne Larsen, til Ritzau.

Der er mange spekulationer omkring markedet efter Sterlings konkurs. Dels har Norwegian åbnet ruter København, og så arbejdes der på, at finde en investor, der skal overtage Sterling-stumperne. Det har fået selvfølgelig fået SAS til at handle hurtigt.

- Selvfølgelig handler det om at være hurtig i sådan en
situation, og det er da også derfor, at vi allerede fra i morgen har billetter til salg til vores nye destinationer, siger hun.

Norwegian er blevet en større konkurrent i København efter Sterlings konkurs, og derfor gør nu meget ud af en
markedsføringskampagne for at vise, hvad det skandinaviske flyselskab også er.

- Vi vil godt gøre opmærksom på, at vi er Skandinaviens
største udbyder af billigbilletter, siger direktøren.
Samlet set bygger offensiven på fire grundsten. Større fly med flere sæder, flere daglige og ugentlige ture, nye ruter og en intensiveret reklamekampagne, hvor der gøres meget ud af at vise nogle af de goder, der følger med en SAS-billet.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland