SAS-strejke aflyser fly i Aalborg

Søndag er der foreløbigt aflyst 52 flyvninger, der blandt andet rammer afgange fra Aalborg Lufthavn.

Konflikten mellem SAS og luftfartselskabets kabinepersonale har betydet mange ændrede rejseplaner og flere flypassagerer i løbet af weekenden. Strejken betyder blandt andet, at Aalborg Lufthavn søndag må aflyse minimum en planlagt afgang.

SAS flyvning fra Aalborg til København med afgang klokken 11 er aflyst, og hvis der ikke findes en løsning, kan det betyde flere aflysninger. Parterne mødes klokken 11, hvor de skal forsøge at nå til enighed omen overenskomst for 147 ansatte, der skal flyttes over i SAS' nye datterselskab Cimber.

- Vi har et møde og har allerede fået en Højesteretsdommer til at komme ind, og det kommer til at ske klokken 11, siger kommunikationschef Trine Kromann-Mikkelsen til Ritzau.

Du kan opdatere dig om Aalborg Lufthavns afgange her:


Seneste nyt

fra Nordjylland