Se programmet: Den uovervindelige kvotekonge blev frikendt - hvad skete der?
Programmet kan ses i bunden af artiklen.
Storfiskeren Henning Kjeldsen blev dømt til at betale 54 millioner kroner i bøde i fiskerihistoriens største retssag. Nu er han frikendt. Hvad skete der?
I skæret af det særlige Skagen-lys buldrer fiskefabrikkernes skorstene derudad en novemberkold formiddag. Lastbiler og minitrucks kører frem og tilbage i pendulfart foran fiskefyldte containere stablet som legoklodser.
Om det er lugten af fisk eller duften af penge, der hænger i luften på Skagen Havn, afhænger af næsen. Men det er uomtvisteligt en milliardforretning, som selv mågerne øjensynligt har andel i på Danmarks største fiskerihavn.
- Mange tror jo, at vi lever af turister heroppe. Men for Skagen betyder fiskeriet meget, fortæller Jens Borup, der har fisket, siden han var 15.
Tiltrækker internationale skibe
Foruden at være tidligere fiskeskipper er Jens Borup i dag bestyrelsesformand for fiskefabrikken FF Skagen samt byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune for Venstre. Han har derfor et godt overblik over Danmarks nordligste havn.
- Når fiskene landes i Skagen, er det fra tanke på skibe med nummerplader fra hele norden, fortæller Jens Borup og peger ud over skibene, mens han spotter en ”irlænder”, ”tysker” og en enkelt ”skagens-båd”.
Sidstnævnte er der ikke så mange af længere, forklarer Jens Borup.
Fiskeriet har undergået en stor forvandling, industrialisering og internationalisering, og der synes i Skagen langt fra Michael Anchers malerier af vejrbidte fiskere i små både til de sejlende fiskeflåder, der dominerer i de danske – og udenlandske – farvande.
- På havnen er vi sådan en helt samlende nationalitet fra Nordeuropa, siger han og understreger, at Skagens fiskerisucces især skyldes byens produktionskapacitet.
- Det er de virksomheder, der tager imod fiskene og laver det til et produkt, man kan sælge. Det er vi førende indenfor, og derfor kommer skibene til Skagen.
Populær Kjeldsen
Udviklingen i erhvervet har i høj grad tilgodeset Skagen Havn og erhvervsfiskeriet i Nordjylland. Især med hjælp fra storfiskeren Henning Kjeldsen - kendt som ’kvotekongen’ og hovedpersonen i den hidtil største kriminalsag i dansk fiskeri, hvor han nu er blevet frikendt.
- Jamen han er én af vores leverandører. Han er hverken mere eller mindre. Men han har haft forholdsvis mange kvoter, og derfor har vi været glade for ham, fortæller Jens Borup om relationen til fiskeren.
TV2 Nord har ad flere veje forsøgt at få et interview med Henning Kjeldsen. Men det er ikke lykkedes.
- Jeg vil være ked af at give jer telefonnummeret, siger Jens Borup, da han bliver spurgt til Kjeldsens kontaktoplysninger.
- Han skal have lov til ikke at ville snakke med pressen. Det er hans valg, forklarer han og tilføjer:
- Jeg tror ikke, du får ham til at sige noget som helst.
Høj bølgegang
Henning Kjeldsen startede sin karriere på vandet ved at fiske med sin far i Thyborøn. I 2010 flyttede han, familien og firmaet til Skagen.
- Kjeldsen har jo bygget den her fiskeflåde og fået alle de her kvoter og blevet en kæmpe spiller i dansk fiskeri, siger Jesper Christiansen.
Han er egnsredaktør for TV2 Nord i Frederikshavn og har hele sit liv været en del af det absolut nordligste Danmark.
- Fiskeriet betyder enormt meget for Nordjylland. Det genererer mange arbejdspladser. Fiskeriet er jo en lille, lukket kreds, og man passer på hinanden, og det er jo også det, man har hørt utallige gange i branchen. De kan jo godt lide Henning Kjeldsen.
- Jeg ved ikke, om man kan sige, at fiskerimiljøet beskytter Henning Kjeldsen. Men de taler i hvert fald godt om ham og synes, de gør noget godt for dem. Og så er der noget med, at det er 'fiskerne mod det store samfund', hvor Henning Kjeldsen så er én af dem.
Sagen med Kjeldsen i centrum har givet høj bølgegang i hele fiskeri-Danmark. Sagen startede i 2017, hvor fiskeren blev anmeldt for omgåelse af kvotereglerne.
Anklagemyndigheden mente, at han havde oprettet mindre fiskeriselskaber til unge fiskere, som han på den måde kunne flytte rundt på og tjene flere penge igennem. Fra Kjeldsen lød det dengang i retten, at han ville hjælpe unge fiskere ind i erhvervet og lade dem koncentrere sig om fiskeriet, mens han stod for handlen.
Ifølge Bagmandspolitiet havde han overtrådt reglerne for, hvor mange kvoter én person må kontrollere og dermed skaffet sig kontrol over fiskekvoter for flere hundrede millioner kroner.
Han blev dømt i byretten i 2021 og fik en bøde på 54 millioner kroner for fusk med fiskekvoter. Otte andre – herunder stråmænd for Kjeldsen - blev idømt bøder for i alt 77 millioner kroner. I alt 162,5 millioner kroner blev konfiskeret fra forskellige selskaber. Alt sammen som straf for at omgå kvotekoncentrationsreglerne.
Men sagen blev anket, og præcist et år efter blev Henning Kjeldsen og de øvrige implicerede i sagen frifundet.
- Det har skadet dansk fiskeri voldsomt, siger Jens Borup om kvotesagen.
- Det har jo givet nogle spændinger, at nogle uden for fiskeriet har kloget sig. Og det er meget spegede regler, det vil jeg godt medgive, lyder det fra Jens Borup, som også har været ude offentligt at støtte Kjeldsen.
Han mener, at storfiskerne bliver fremstillet skævt ved for eksempel betegnelsen 'kvotekonge'.
- Det er misforstået, for kvotekonger er bare nogle, der har forstået at bruge de muligheder, der var.
KVOTER
EU indfører i 1983 fiskekvoterne, fordi bestanden af fisk i verdenshavene er faretruende lav og for at beskytte havene mod overfiskeri.
Det betyder samtidigt, at fiskernes økonomi bliver dårligere og dårligere.
Ved årtusindeskiftet beslutter den blå regering at overdrage kvoterne til fiskerne. Tidligere var det staten, der ejede kvoterne.
Dermed begynder fiskerne at handle med fiskekvoter mellem sig.
Nogle sælger kvoter. Andre køber kvoter.
Kvoterne begynder at samle sig på færre og færre hænder.
Forvirrende farvand
At fiskekvoter er et komplekst farvand at navigere i, er juraprofessor Birgit Feldtmann enig i.
- Jamen det er faktisk en ret interessant begrundelse, hvorfor han er blevet frifundet, siger Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet ved Aalborg Universitet.
- Det, der er selve kernen i frifindelsen, er spørgsmålet, om det overhovedet er strafbart. Der er landsretten kommet frem til, at tidspunktet hvor det sker, var der ikke en klar regulering, som siger, at hvis du overtræder de her regler, så er det strafbart.
En anden professor har kaldt frifindelsen 'en sejr' for retssikkerheden. For der må ikke være usikkerhed om retsgrundlaget, for borgerne skal kunne vide, om de begår noget strafbart.
- Vi har et grundprincip, der siger, at man kun kan straffe for noget, hvis det er strafbart for det tidspunkt, man gør det.
Ifølge Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet ved Aalborg Universitet, er der tale om en sjælden afgørelse.
- Det er relativt sjældent, at en ret finder ud af, at der ikke var hjemmel.
Alligevel betyder frifindelsen ikke, at udnyttelsen af kvoteordningen har været lige efter bogen - altså i overensstemmelse med reglernes formål. Det følger nemlig af dommen, at myndighederne fremover skal være mere opmærksomme, og at der skal udstedes påbud, hvis reglerne tilsidesættes.
Hvis nu Henning Kjeldsen gjorde det samme nu, ville han så blive straffet?
- Formentlig ja, siger Birgit Feldtmann.
Nye projekter
Som en tidlig julegave for storfiskeren, besluttede Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet 1. december at opgive at forfølge sagen.
Kjeldsen kan altså nu vriste sig fri fra at være dømt i den største kriminalsag i dansk fiskeri.
Skade eller ej er Kjeldsen videre. Han har solgt ud af sin fiskerflåde og sine kvoter - og er nu involveret i at udvikle Skagen.
- I dag er han involveret i to kæmpe nybyggerier. Nede på Skagen Havn har han sit museum, der et slags Henning Kjeldsen-monument. Det handler om den passion, han har for maskiner og skibshistorie, fortæller journalist Jesper Christiansen.
Storfiskeren Henning Kjeldsen vil opføre nye omgivelser til det maritime museum "Maskinrummet" på havnen i Skagen, som han indviede tidligere på året. Derudover er han involveret i et større hotelbyggeri i Skagen.
- Henning Kjeldsen får ting til at ske, får noget til at vokse og sætter ét eller andet aftryk på Skagen. Man kan sige, at han giver noget tilbage til den by, hvor han jo har slået sig ned og bor nu.
Se programmet her: