Seneste opdatering: Her slår Egon hårdest
Til tv2nord.dk
Der er varsel om forhøjet vandstand i Nordjylland i dag. Der forventes en vandstand mellem 1.5 og 2.0 meter over det normale.
Den højeste vandstand forventes i den vestlige del af Limfjorden, hvor vandstanden kan komme op på mellem 1,7 meter og 2,0 meter fra søndag morgen til søndag eftermiddag.
Løgstør i Vesthimmerland har tidligere været udsat for store oversvømmelser, men indtil videre er beredskabet i Vesthimmerlands Kommune ikke bekymret.
- Som tendenserne er i prognoserne nu, så vil vandstanden i Løgstør være omkring 1,5 meter til midnat. Og havnen er bygget til at kunne klare 2 meter, så indtil videre er vi ikke bekymret. Men vi er selvfølgelig på forkant, siger vagthavende ved beredskabet i Vesthimmerlands Kommune, Michael Holm.
Den forhøjede vandstand varsles fordi Nordjylland i dag bliver ramt af vindstød med orkanstyrke. Ifølge DMI er sandsynligheden for vindstød af orkanstyrke størst i Thisted, Jammerbugt, Frederikshavn og Hjørring.
13:20 har DMI udsendt nedenstående opdatering på det sociale medie twitter, der viser, at området omkring Limfjorden vil blive hårdest ramt. Området her er kategoriseret som "meget farligt vejr".
Det voldsomme vejr har også fået Nordjyllands Politi til at advare om stormen "Egon."
Godmorgen Nordjylland. Dagmar er rejst, men vi får besøg af Egon, og han skulle være en voldsom herre. Så pas på Jer selv derude. #stormdk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) January 10, 2015
/
DMI varsel for vindstød af orkanstyrke. : http://t.co/HsShtHXnaL pic.twitter.com/thLmz50fsZ
— DMI (@dmidk) January 10, 2015