Serritslev-far: Jeg har aldrig slået mine børn

Faren fra Serritslev-sagen fastholder sin forklaring fra byretten og siger, at det var moren, der slog børnene.

- Jeg har hele tiden sagt, at der var ikke var nogen, der måtte røre mine børn. Jeg sagde til hende, at hun skulle tænke på, at de kun var børn.

Sådan sagde faren fra Serritslev-sagen, som i dag ligesom moren skulle afgive forklaring til Vestre Landsret.

Direkte adspurgt af anklageren, om han havde slået sine børn og deres mor, svarede han:

- Aldrig!

Han forklarede derudover, at der i huset på Lolland var så uhumsk, at han ikke kunne sove der "uden en klemme på næsen", fordi børnenes sengetøj først blev skiftet efter en måned, hvis de havde tisset i sengen.

- Hvis jeg havde været så slem, så havde kommunen nok fjernet børnene, sagde han.

Derefter ville faren ligesom moren heller ikke sige mere.


Seneste nyt

fra Nordjylland