SF rådmand Henrik Thomsen stopper i politik

SF's helt store stemmesluger til kommunalvalget i Aalborg kommune Henrik Thomsen genopstiller ikke.

Efter 16 år stopper SFs Skole- og Kulturrådmand Henrik Thomsen i politik. Han genopstiller derfor ikke ved næste års kommunalvalg.

- Efter 16 år i Aalborg byråd har jeg fundet tiden inde til at sige stop. Det har været 16 utrolig spændende år. Ikke mindst de seneste to byrådsperioder, hvor jeg har beklædt posterne som Teknisk Rådmand og Skole- og Kulturrådmand vil jeg se tilbage på og jeg har været glad for at medvirke til gennemførelsen af mange af de planer som nu er ved at blive realiseret.

- Men 16 år er lang tid og jeg har aldrig haft et ønske om at gøre politik til mit levebrød. Oprindeligt var det min tanke tilbage i 1994 at tage to perioder. De er nu blevet til fire. Så må det være nok, siger Henrik Thomsen i en pressemeddelelse.

TV2/NORD får besøg af Henrik Thomsen i vores udsendelse i aften kl 19.30. Se med, og hør hans forklaring.


Seneste nyt

fra Nordjylland