Sikkerhed mangler i nyt havnebad

Sikkerheden i det nye havnebad i Aalborg er ikke god nok - derfor afviser Trygfonden at bemande bassinet med livreddere.

Sikkerheden er ikke i orden i det nye havnebad i Aalborg, og det har  fået TrygFonden til at sige nej til at bemande havnebadet med sine livreddere. Det skriver P4 Nordjylland.

- Det har vi, fordi vi med vores erfaring har vurderet, at sikkerheden desværre ikke er høj nok i Aalborg - især fordi havnebadet er konstrueret uden fast bund i det dybe bassin, siger René Højer, René Højer, der er TrygFondens områdechef for sikkerhed.

Han siger videre, at TrygFonden siden 2007 har været i løbende dialog med Aalborg kommune, og Fonden har hele tiden advaret kommunen mod risikoen ved åbne bassiner uden afgrænsning til siderne eller bunden.

Ifølge René Højer er havnebade ikke omfattet af nogen lovgivning, rent sikkerhedsmæssigt.


Seneste nyt

fra Nordjylland